0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Viden om emballage holdes skjult

Danske virksomheder har svært ved at hale information om emballage ud af deres leverandører.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Europæiske producenter af emballage holder informationerne tæt ind til kroppen, når danske fødevareproducenter spørger dem, hvilke stoffer de anvender i emballagen.

Det kan ifølge Dansk Industri være forklaringen på, at det er svært for virksomhederne i Danmark at vise Fødevarestyrelsen klokkeklar dokumentation for, at emballagen ikke afgiver farlige stoffer til madvarerne.

»Vi har ikke adgang til data om, hvilke ingredienser der er i emballagen. Det betragter emballageindustrien i udlandet som en forretningshemmelighed«, siger Henrik Schramm Rasmussen, chefkonsulent i Fødevareindustrien under Dansk Industri.

Frygter andre stjæler recept
Emballagevirksomhederne frygter, at andre stjæler deres recept på plastemballage, hvis de gør den offentlig tilgængelig.

»Når virksomhederne spørger, får de en tro og love-erklæring om, at alt er i orden. Siden viser det sig så i enkelte tilfælde, at forskellige stoffer alligevel migrerer fra emballagen til fødevaren«, siger Henrik Schramm Rasmussen.Fødevareindustrien sætter sin lid til, at EU's reform af reglerne for emballage vil gøre det lettere for slagterier, mejerier og andre fødevarevirksomheder at vriste informationer ud af deres leverandører.

Fedtprocent vigtig
»Kunsten er at finde et kompromis, der på den ene side tilgodeser emballagevirksomhedernes ønske om at holde på fortrolige oplysninger og på den anden side respekterer fødevareproducenternes krav om dokumentation«, siger Schramm Rasmussen.

Fødevareindustrien har udarbejdet en vejledning, som medlemmerne kan bruge, når de taler med leverandøren. Det nytter eksempelvis ikke at nøjes med at fortælle, at emballagen skal bruges til kød.

Eksempelvis er fedtprocenten vigtig, for nogle af stofferne i plastikemballage er fedtopløselige.

»Temperatur, indhold af fedt, salt og vand samt holdbarhed er afgørende for, om det er sikkert at anvende plastikemballagen til en given fødevare«, siger han.

Og tilføjer, at danske producenter af emballage har klart bedre styr på dokumentationen.

Udenlandske leverandører
Årsagen er egenkontrollen, der forpligter dem i højere grad end deres europæiske kolleger. Men fødevareproducenterne kan ikke få dækket deres behov for emballage i Danmark og er tvunget til at bruge udenlandske leverandører.

Gitte Gross, fødevaremedarbejder i Forbrugerrådet, anerkender, at det er svært at fremskaffe dokumentationen:

»Men så må fødevareproducenterne selv i gang med at undersøge, om emballagen kan afgive farlige stoffer. Der findes jo grænseværdier, som de kan måle efter«, siger hun.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere