0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udenrigsministeriet var advaret om ulovlig Saddam-handel

Udenrigsministeriet var informeret om, at danske firmaers betaling af 'after sales tax' til Saddam Husseins regime var ulovlig. Alligevel holdt ministeriet informationen for sig selv.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det danske udenrigsministerium har i mindst et tilfælde vidst, at en dansk virksomhed blev afkrævet en såkaldt 'after sales tax' af Saddam Hussein i forbindelse med FN's skandaliserede olie-for-mad program.

Ministeriet har tillige vidst, at det ville være i strid med FN's konventioner at betale afgiften, som blev opkrævet uden om FN-systemet.

Alligevel tyder intet på, at den information nogen sinde gik videre til de øvrige virksomheder, der eksporterede til Irak.

I strid med konventioner
Det viser dokumenter fra den danske FN-repræsentation i New York og Erhvervs- og Byggestyrelsen, som Morgenavisen Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

Sagen stammer fra 2002, da høreapparatproducenten Oticon informerede Erhvervs- og Byggestyrelsen om, at det var blevet afkrævet en irakisk afgift på en leverance af høreapparater.

Informationen gik via Udenrigsministeriet til det FN-kontor, der godkendte kontrakterne i olie-for-mad programmet.

Tre dage senere vendte kontoret tilbage med en melding om, at Oticon ikke måtte betale afgiften, da det ville være i strid med FN's konventioner.

Den skarpe advarsel gik tilbage til Oticon, men intet i papirerne tyder på, at Udenrigsministeriet fandt anledning til at dele sin viden med de flere end 100 andre danske firmaer i olie-for-mad programmet.

Virksomheder i tvivl
Chefkonsulent i Dansk Industri, Marianne Castenskiold, siger, at firmaerne blev holdt i uvidenhed:

»Det er klart, at vi gerne ville have vidst det her. Jeg tror, at de fleste valgte at betale, og mange var i tvivl om, hvorvidt det overhovedet var en overtrædelse«.

Udenrigsministeriet afviste fredag ethvert ansvar for virksomhedernes mulige påståede ulovligheder. Firmaerne var nemlig løbende gjort opmærksomme på, at al handel med Irak skulle godkendes af FN, og at »omgåelse heraf ville være en overtrædelse af dansk lovgivning, og at en sådan overtrædelse kunne medføre straf«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere