0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pensionsselskaber får svært ved at levere varen

Selv om pensionsselskaberne i deres prognoser kalkulerer med et gennemsnitligt afkast på 4,5 procent efter skat, får de særdeles svært ved at holde, hvad de lover. Det vurderer flere pensionsmæglere.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Pensionsselskaberne har gennem flere år vænnet kunderne til et afkast i niveauet 4,5 procent årligt efter skat og lover også i deres aktuelle prognoser et tilsvarende årligt afkast.

Men fremover får selskaberne meget svært ved at realisere de løfter, vurderer pensionsmægler og aktuar Jørgen Svendsen fra Danmarks største forsikringsmæglervirksomhed, Willis.

»Med selskabernes nuværende fordeling af aktier og obligationer og de økonomiske udsigter får selskaberne på sigt svært ved at leve op til prognoserne«, fastslår han over for Politiken.

4,5 procent er optimistisk
Direktør i forsikringsmæglerfirmaet Mercer, Ulla Plesner, bakker op om vurderingen.

»Et afkast på 4,5 procent er selvfølgelig optimistisk. Pensionskunderne skal vænne sig til et lavere niveau fremover, hvor vi vurderer et afkast på mellem 3,0 og 3,5 procent som langt mere realistisk«, siger hun til Politiken.

Som et eksempel på pensionsselskabernes angiveligt optimistiske prognoser har senest Nordea kontaktet 160.000 kunder i håbet om at få flyttet kundernes LD-opsparing over i Nordea. I henvendelsen kalkulerer Nordea Liv og Pension med et årligt afkast på 4,5 procent.

Virkeligheden overhaler branchen
Nordea er dog ikke ene om de optimistiske forudsætninger, der faktisk bygger på branchens fælles såkaldte standardforudsætninger. Standardforudsætningerne kalkulerer med et gennemsnitligt aktieafkast på 7 procent og et obligationsafkast på 5 procent. Men på grund af et fortsat rentefald har virkeligheden overhalet branchens forudsætninger, hvilket også erkendes internt i branchen.

Fra 1. januar træder imidlertid nye vejledende regler for beregning af prognoser i kraft.

Hovedprincippet i de nye regler er, at pensionsselskaberne selv må bestemme grundlaget for deres prognoser. Blot skal de argumentere for sagen og klargøre risikoen over kunderne.

For få aktier
Pensionsselskabernes store problem er, at de har lovet kunderne et garanteret afkast, der ved nytegning af en police ligger på 1,5 procent årligt. For ældre ordninger ligger garantirenten på 4,5 procent, hvilket har været udslagsgivende for en kontorente på 4,5 procent.

Men da selskaberne hele tiden skal være sikre på, at de kan levere det lovede garantiafkast, har de ikke 'råd' til at købe for mange aktier, der typisk kan svinge meget i værdi, men som samtidig giver et højere afkast end obligationer.

Bundlinjen er derfor, at selskaberne ikke får den fulde fordel af det højere afkast på aktiemarkedet og samtidig må nøjes med en forholdsvis lav obligationsrente.

Hos de to bankejede pensionsselskaber, Nordea Liv og Pension og Danica, ligger aktieandelen på henholdsvis 18 og 12 procent, mens andelen i LD er helt oppe på 39 procent.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere