0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Østarbejdere drager mod Danmark i tusindtal

Danmark får officielt færre østeuropæiske arbejdere end de øvrige nordiske lande. Men mange er her illegalt, erkender Nordisk Råd.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Man sagde, de ville komme i tusindvis. Og det gjorde de tilsyneladende også - polakkerne og de andre østeuropæere efter indlemmelsen af otte nye lande i EU i maj sidste år.

Sammenlagt havde alle nordiske lande givet 18.000 arbejdstilladelser frem til marts i år. Norge har tiltrukket flest, nemlig 9.100, mens Danmark har fået færrest: 1.900.

Men det samlede tal for østarbejder-tilstrømningen til Danmark er meget højere, erkender Nordisk Råd i en rapport, der offentliggøres i dag

Mange billige illegale arbejdere
For dertil kommer de mange, som er ansat i østeuropæiske firmaer på østeuropæiske vilkår - de udstationerede. Der findes ingen autoriseret optælling af dem, men Beskæftigelsesministeriet har registreret 136 virksomheder fra de otte nye medlemslande, som har folk ansat her i landet. Rapporten henviser desuden til arbejdsgivernes skøn på 6.000 udstationerede personer i Danmark.

Endelig er der det ukendte antal illegale østarbejdere. I Nordisk Råds rapport konstateres det på den baggrund, at der er en »betydelig« underrapportering. Og den tilstrømning får konsekvenser: Der opstår en slags 2. division på arbejdsmarkedet:

»I alle de nordiske lande er der tegn på fremvækst af et sekundærmarked for tjenesteydelser, særlig i byggebranchen, som er baseret på anvendelse af billig østeuropæisk arbejdskraft«, hedder det.

Sundt for dansk økonomi
Nordisk Råd mener, at tilstrømningen grundlæggende er sund for dansk økonomi, fordi den kan afhjælpe regionale rekrutterings- og flaskehalsproblemer. Men der lægges heller ikke skjul på, at der bruges mange krumspring og kneb for at omgå reglerne.

De to største byggefagforbund 3F og Træ-Industri-Byg (TIB) har tilsammen i sommer haft godt 60 konflikter med østeuropæiske byggefirmaer, der ikke vil tegne dansk overenskomst.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er ikke rystet over rapportens tal.

Bøder mod svindel
»Østudvidelsen forløber i god ro og orden i Danmark«, siger han i en skriftlig kommentar til Politiken.

»Det er rigtigt, at vi har en udfordring i forhold til udstationerede og selvstændige fra de nye EU-lande. Her arbejder vi sammen med forligspartierne bag østaftalen og arbejdsmarkedets parter om at forbedre mulighederne for registrering og kontrol. Hvis der sker en omgåelse af reglerne, er der ganske vidtgående straffemuligheder, og de bliver brugt. Der er faldet bøder, som vil have en præventiv virkning mod plat og svindel i fremtiden«.

Som beskrevet i Politiken har en af Danmarks store entreprenørvirksomheder, KPC Byg A/S, krævet af underentreprenører, at de følger danske love og overenskomster - ellers vil byggekontrakterne blive ophævet. Det glæder Claus Hjort Frederiksen sig over.

Vil du presse arbejdsgiverne i Dansk Byggeri, så organisationen over for medlemmerne på samme måde anbefaler klausuler i kontrakter, hvor det klart fremgår, at alt arbejde skal udføres efter dansk overenskomst?

»Nej, det vil jeg overlade til arbejdsmarkedets parter selv at finde ud af«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere