0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ringe interesse for etiske aktier

Etiske aktier var udset til at være det store nye investeringsobjekt. Men efter fem år med aktierne, må de betegnes som en fiasko.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De ambitiøse planer bag den etiske investeringsforening Banco, der udelukkende skulle sætte penge i 'rene' aktier, er endt som en maveplasker. I januar 2001 var målet 60.000 investorer, men nu knap fem år senere er det blot blevet til et par tusinde småinvestorer.

»Vi har været for tidligt ude«, konstaterer direktør Kirsten Fjord, der fortsætter i jobbet måneden ud.

Skruer ned for ambitioner
I fredags meddelte bestyrelsen, at ambitionerne drosles kraftigt ned og navnet ændres til Etik Invest. Den danske nedtur står i modsætning til etiske aktieeventyr i England og Sverige.

»Da Blair-regeringen kom til, blev reglerne for aktieinvestering strammet kraftigt op i England. Og myndighederne kontrollerer for eksempel, om pensionsselskaber lever op til deres egen politik om at investere etisk. Sådan en kontrol er der ikke i Danmark«, siger Kirsten Fjord og fortsætter: »I Sverige følger pressen meget med i, om investorer lever op til deres egen erklærede målsætning, mens det er mere spredt fægtning i Danmark, hvilke sager, der ender i medierne«.

Forretningsideen bag Banco er ganske enkelt, at Banco på vegne af investorer tjekker, om et firma for eksempel overholder OECD's regler mod bestikkelse af myndigheder, FN's konventioner om børnearbejde og de internationale miljøkonventioner. På den måde er pensionsselskaberne sikre på at investere medlemmernes penge etisk forsvarligt. Men de store såkaldt institutionelle har svigtet Banco.

Etikken halter
»Jeg kender ikke nogen, som synes, at det er i orden, at deres pensionspenge er investeret i et firma, der ikke overholder FN's basale konventioner. De tror også, at tingene er i orden i deres pensionsselskab, men det er det ikke nødvendigvis«, siger Kirsten Fjord.

Hun ønsker ikke at sætte adresse på, hvor etikken halter, men peger på, at en stor del af pensionspengene er investeret i udenlandske firmaer, som danske investorer kun har et overfladisk kendskab til.

»Det er også en udbredt forestilling, at etiske investeringer giver et dårligere resultat, men det er ikke rigtigt. På kort sigt kan der være gevinst ved at investere i en forurenende virksomhed, men det koster på længere sigt«, siger Kirsten Fjord.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere