0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske storbanker siger nej til sharia-lån

Danske Bank og Nordea vil ikke tilbyde særlige lån til danske muslimer. Muslimske traditioner stiller nye krav til håndteringen af penge i den danske finansverden.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En potentiel kundegruppe på 200.000 mennesker, der tripper for at finde en bank, ville normalt være tilstrækkeligt til, at de danske bankdirektører ville falde over hinanden for at byde sig til.

Men så enkelt er det ikke, når det gælder de små 200.000 muslimer, der bor i Danmark.

Nordea og Danske Bank følger ikke efter
Selv om Jyske Bank som den første melder, at den vil undersøge muligheden for at tilbyde lån uden renter, som dermed kan optages af muslimer, afviser de to største danske banker, Nordea og Danske Bank, at de vil tilbyde sådanne lån.

»Det er ikke noget, vi har overvejet eller gjort os nogen tanker om. Det har simpelt hen ikke været på bordet«, siger pressechef i Nordea, Claus Christensen.

Heller ikke Danske Bank har tænkt sig at tilbyde lån på muslimske vilkår.

»Vi har ingen aktuelle planer om at udbyde rentefrie produkter. Vi vil meget nødig forskelsbehandle vores kunder. Vores produkter skal kunne udbydes til den brede befolkning. Ellers kunne der være en hel række grupper, vi skulle lave særprodukter til. I lyset af debatten om gebyrer vil det også være svært at retfærdiggøre og forklare prissætning uden renter«, siger afdelingschef Christian Bagger til Finansforbundets blad.

Overrasket imam
Afvisningen overrasker den danske imam Abdul Wahid Pedersen.

»Mange muslimer holder strengt på reglerne og vil ikke låne penge, hvor de skal betale renter. Jeg ved, at der også er mange, der gør det alligevel, fordi de jo først skal afregne på den yderste dag, men alligevel burde der være masser af muligheder for et dansk pengeinstitut, som var først med at tilbyde disse særlige lån«, siger Abdul Wahid Pedersen.

Britisk ide
»Hvis efterspørgslen er der, skal der nok være nogen, der tilbyder det. Det kunne godt være noget, der kunne laves en forretning ud af«, vurderer bankekspert Bjarne Jensen.

I Storbritannien lever omkring 1,9 millioner muslimer, og efterspørgslen efter tilpassede ydelser er stor. Sidste år åbnede den første islamiske bank i Storbritannien, og en række traditionelle banker er fulgt efter.

Der er intet lovgivningsmæssigt i vejen for at indføre rentefrie lån. Ifølge Finanstilsynet kan sådanne lån sagtens strikkes sammen.

Nye krav til pengesager
Det stigende antal muslimer i Danmark stiller i det hele taget nye krav til de traditionelle måder, som pengesager ordnes på.

»Det er meget almindeligt, at muslimer går sammen i 12-mandsgrupper, hvor man hver måned lægger et pengebeløb ind for eksempel med den plan at købe en bil. Det klares uden om bankerne«, siger Abdul Wahid Pedersen.

Også når det gælder overførslen af penge på tværs af kontinenter, håndterer muslimer overførslerne ganske anderledes end de etablerede systemer. En århundreder gammel tradition for pengeoverførsel kaldes Hawala.

'Hawalaaktører'
Hvis en person i Danmark for eksempel skal have overført 10.000 kroner til en person i Pakistan, kan vedkommende gå til en kendt Hawalaaktør - en slags lokalagent, i Danmark - og indbetale de penge, han vil have overført. På forhånd aftales en vekselkurs og et gebyr.

Den danske lokalagent kontakter så en kontaktperson i Pakistan, som lynhurtigt udbetaler de 10.000 kroner til den udpegede modtager af pengene.

Det særlige er, at pengene der bliver indbetalt i Danmark, aldrig flyttes fysisk.

Andre traditioner
Personen, der udbetaler pengene i Pakistan, gør det i tiltro til, at han nok skal få pengene engang i fremtiden - eller får gælden udlignet ved en senere overførsel af penge den anden vej.

Det er enorme beløb, der hvert år overføres fra de såkaldt rige lande til fattige tredjeverdenslande. Det vurderes, at der alene i 2003 blev overført mere end 600 milliarder kroner til fattige lande.

»Vi har andre traditioner inden for islam. I stedet for at benytte banker, hvor man får renter af sine penge, er der tradition for, at man har større pengebeløb liggende, eller sine penge i guld. Ofte ser vi også, at penge i stedet for at komme i banken investeres i en brors forretning eller lignende«, siger imam Abdul Wahid Pedersen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere