0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nordea præsenterer overskud på 11 milliarder

Finanskoncernen Nordea kom ud af første halvdel af året med et ordinært resultat på 1.572 millioner euro - svarende til 11,7 milliarder danske kroner.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den nordiske finanskoncern Nordea kom ud af første halvdel af 2005 med et ordinært resultat på 1572 millioner euro - det svarer til 11,7 milliarder danske kroner.

Det er en fremgang i forhold til samme periode sidste år på 33 procent. I resultatet er ikke medtaget gevinsten af sidste års salg af ejendomme, oplyser Nordea.

Koncernchef Lars G. Nordström er tilfreds med resultatet.

»Det er et stærkt resultat. Vi har opnået indtægtsvækst på trods af øget pres på marginalerne«, siger han.

Scorer på gebyrer
Nordeas samlede indtægter steg med otte procent til 3.276 millioner euro - eller 24,4 milliarder danske kroner.

Vækst i forretningsområderne gav især fremgang i gebyrindtægterne og nettorenteindtægterne, men der var også pæn fremgang i kursreguleringer på aktier og obligationer samt på valuta-siden.

Siden samme periode sidste år har Nordea reduceret medarbejderstaben med 500 fuldtidsansatte, men på trods af de reduktioner blandt de ansatte steg udgifterne til personalet med to procent til 7,7 milliarder kroner.
Årsagen er, at de generelle lønstigninger steg mere end omkostninger til de 500 nedlagte stillinger.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere