0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ansatte skal straffes - arbejdsgiveren går fri

Regeringen vil fritage lovlydige arbejdsgivere for straf, hvis deres ansatte overtræder arbejdsmiljøloven. LO frygter udspillet.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen overvejer at ændre arbejdsmiljøloven, så arbejdsgivere, der gør, hvad de kan for at overholde loven, ikke bliver straffet, selv om deres ansatte ikke overholder reglerne.

Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jens Vibjerg, mener, at den gældende lov kan krænke retsopfattelsen.

»Forslaget betyder, at arbejdsgivere med ren samvittighed ikke længere kan straffes, hvis en ansat begår en overtrædelse af for eksempel sikkerhedsregler. Hvis en arbejdsgiver indkøber sikkerhedsudstyr, instruerer sine ansatte i, hvordan de bruger det, og fører tilsyn med det arbejde, der udføres, er det urimeligt, at arbejdsgiveren straffes, hvis de ansatte groft tilsidesætter reglerne og ser stort på sikkerheden«, siger Jens Vibjerg.

Han mener, at et godt arbejdsmiljø er et fælles mål for arbejdsmarkedets parter.

»Derfor er det rigtigt, at medarbejdere kan straffes, hvis de trods arbejdsgiverens påbud vælger ikke at efterleve sikkerhedsreglerne. Ved at styrke retsopfattelsen i arbejdsmiljøloven kan vi sikre, at arbejdsmiljøet bliver bedre på de danske arbejdspladser«, siger Jens Vibjerg.

LO: Ideologisk togt
LO mener, at ministeren er på et ideologisk togt og frygter, at forslaget kan få vidtrækkende konsekvenser og på længere sigt svække de ansattes rettigheder på arbejdsmarkedet.

»Selvom der er tale om relativt simple regelændringer, kan de få betydning for de ansattes rettigheder på arbejdspladsen. Vi frygter at ryge ud i nogle flydende regler om, hvem der skal bære ansvaret ved ulykker på arbejdspladsen«, siger Finn Larsen, som er sekretariatschef i LO, til Radioavisen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden