0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU: Drop mobilen på udlandsferien

Kommissionen kritiserer de ublu takster på mobilsamtaler til og fra udlandet og advarer mod at bruge mobilen på udlandsferien. EU overvejer mulige indgreb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Szlavik Andreas
Foto: Szlavik Andreas

EU advarer nu danskerne mod at bruge mobilen i udlandet. - Foto: Andreas Szlavik

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens turisterne myldrer på ferie, udsender EU-kommissionen en advarsel til ferieopstemte europæere: Hold jer fra at bruge mobilen i udlandet. I hvert fald hvis I vil undgå en grim rudekuvert, når I kommer hjem.

»Brug af mobiltelefonen under ferie i udlandet kan stadig give meget ubehagelige overraskelser«, advarer Viviane Reding, kommissær med ansvar for informationssamfundet, i sin pressemeddelelse.

Hun peger på de store prisforskelle, der er helt uoverskuelige for forbrugerne. Som et grelt eksempel påpeger Kommissionen, at det koster 4,32 kroner pr. minut for en finne at ringe hjem fra badeferien på Cypern, mens det koster den polske turist 37,36 kroner i minuttet at ringe hjem fra Malta. Årsagen er de såkaldte roamingtakster, som teleselskaberne tager for at sende samtaler fra udenlandske mobiltelefoner videre over deres net.

ERG i kødet på roamingtakster
Direktøren for IT- og Telestyrelsen i Danmark, Jørgen Abild Andersen, er formand for ERG, som Kommissionen har sat til at undersøge problemet. ERG består af cheferne for de myndigheder, der skal regulere telemarkedet i de forskellige EU-lande. ERG har besluttet at gå i lag med at løse problemet med de ublu roamingtakster, som teleselskaber pålægger mobilsamtaler på tværs af grænserne.

»Sagen er, at vi i Danmark ikke kan løse problemet alene. Hvis vi regulerer roamingpriserne, så kommer det jo tyske, svenske og andre turister til gode, mens de er her. Mens der ikke er nogen garanti for, at vore kolleger i Spanien, Frankrig og England hjælper danskere på farten i de lande«, siger Jørgen Abild Andersen.

Stem med fødderne
Lige nu analyserer gruppen markedet for at finde ud af, om der er problemer med konkurrencen, og hvad man skal gøre ved det.

»Samtidig skal vi i gang med at finde ud af, hvordan vi hjælper forbrugerne til bedre at gennemskue priserne. Ideen er at give forbrugerne mulighed for at stemme med fødderne ved at skifte væk fra de dyre og hen til billige selskaber, når de f.eks. lander i en udenlandsk lufthavn«, siger Jørgen Abild Andersen.

I Forbrugerrådet er afdelingschef Villy Dyhr ikke tilfreds med, at EU kun forsøger sig med mere gennemsigtighed.

»Vi ser nogle fuldstændig ubegrundede høje takster på udlandstelefoni. Så meget koster det altså ikke at lade et radiosignal komme over grænsen. Det eneste, der virker, er et prisloft på, hvor meget selskaberne må tage i roaming«, siger Villy Dyhr.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra de danske teleselskabers brancheorganisation.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce