Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skat kan spare hver fjerde væk

En rapport bestilt af Skatteministeriet fastslår, at hver fjerde stilling i skattevæsenet kan spares væk. Oppositionen og skattemedarbejdernes fagforening mener, at fyringer vil føre mere svindel med sig.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ud af de 8.438 fuldtidsansatte i skattevæsenet kan 2.313 eller mere en fjerdedel skæres væk.

Det fremgår af en rapport, som konsulentfirmaet The Boston Consulting Group er blevet bedt om at udarbejde for Skatteministeriet - for, som det hedder, at se på »potentialet« på skatteområdet.

Fagligt niveau på 'brandslukning'
Formanden for Dansk Told- og Skatteforbund, Jørn Rise Andersen, er ikke overraskende kritisk over for rapporten - han repræsenterer de mange ansatte, som potentielt kan få en fyreseddel.

»Hvis så mange stillinger skæres væk, risikerer vi at komme ud for noget, som jeg kalder 'ren brandslukning', hvor skatteområdet drives af sager i mediernes fokus - eksempelvis illegal arbejdskraft på cafeer og i kiosker. Imens vil antallet af sager om eksempelvis varemærkeforfalskning, momssvindel og sort arbejde i byggeriet blive forsømt«, siger Jørn Rise Andersen til Ritzau.

Forbundsformanden gør dog opmærksom på, at han ikke er principielt imod nedskæringer og effektiviseringer.

Ligesom rapporten - hvis udgangspunkt er, at landets 210 skatteadministrative enheder 1. november i år skal samles i 30 centre - tror han, at der i den forbindelse er mulighed for at gøre systemet mere smidigt. Man skal bare huske, at de nye centre stadig skal kunne dække hele området.

Kritik fra oppositionen
Af rapportens sammenfatning af det »samlede potentiale« på skatteområdet fremgår det, at kun 945 af de i alt 2.313 potentielt sparede arbejdspladser bliver 'vundet' ved sammenlægningen af skattekontorerne.

De resterende 1.368 arbejdspladser kan effektiviseres væk som følge af såkaldte »produktivitetsgevinster«.

Også oppositionen er kritisk over for rapporten. SF's skatteordfører, Morten Homann, frygter, at der ved så stor en fyringsrunde vil blive »frit spil for skatteål«.

»Det giver jo sig selv, at jo flere medarbejdere der bliver fjernet fra skattekontrollen, jo færre skattesvindlere vil der blive taget. Skattespekulanterne vil grine hele vejen hen til banken, mens det bliver sværere at finansiere fælles opgaver som f.eks. velfærdssamfundet«, siger Morten Homann.

I en pressemeddelelse understreger skatteminister Kristian Jensen (V), at rapporten endnu ikke er blevet drøftet i regeringen, og at det altså ikke er blevet besluttet, om man skal følge dens konklusioner.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden