0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dyrt og svært at fjerne flyskat

Der er ingen økonomiske gevinster ved at fjerne passagerafgiften på 75 kroner, viser ny rapport.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flyselskabernes skuffelse var udtalt, da Skatteministeriet i går offentliggjorde sin længe ventede analyse om konsekvensen af en afskaffelse af passagerafgiften på flytrafik.

Selskaberne havde håbet, at det ville være en billig omgang for staten at afskaffe afgiften på grund af de økonomiske gevinster, der ville følge i kølvandet.

Få nye job
Men det er det ikke. Tværtimod vil en fjernelse af afgiften belaste de offentlige finanser med en halv milliard kroner - nøjagtig den indtægt, der i dag kommer fra passagerafgiften.

Tilmed er beskæftigelseseffekten beskeden. I alt vil der kun blive skabt 100 ekstra job i dansk økonomi, hvis man fjerner afgiften.

Når de positive effekter i form af mere trafik, nye ruter og øget turisme ikke har større effekt på de offentlige finanser, skyldes det, at de negative effekter opvejer dem.

Regning på en halv milliard
Blandt andet fordi halvdelen af passagerfremgangen kommer fra biler eller tog, ligesom flere danskere vil rejse ud af landet på ferie. Dertil kommer, at 40 procent af passagerafgifterne bliver betalt af udlændinge.

En regning på en halv milliard kroner gør det vanskeligt for regeringen at leve op til sine hensigtserklæringer om at fjerne passagerafgiften. Kommentarerne fra regeringen var da også få i går.

»Analysen vil indgå i de kommende forhandlinger om finansloven for 2006«, hed det i en pressemeddelelse fra skatteminister Kristian Jensen (V), som han ikke ønskede at uddybe.

Han har dog tidligere understreget, at nedsættelsen af taksten på Storebæltsbroen fra 250 til 200 kroner har øget behovet for at fjerne eller reducere passagerafgiften på flytrafik.

Hos Dansk Folkeparti har skatteordfører Mikkel Dencker svært ved at se, at der bliver råd til en fuldstændig afskaffelse af passagerafgiften.

»Det er forfærdelig mange penge. Vi vil godt være med til at afskaffe eller nedsætte den, men det skal være regeringen, der finder pengene til formålet. Det mest realistiske vil være en gradvis aftrapning af passagerafgiften«, siger Mikkel Dencker.

Også den løsning har Skatteministeriet regnet på i en model, hvor afgiften bliver sat ned til 50 kr. næste år, 25 kr. i 2007 og helt fjernes i 2008. Konklusionen er dog stort set den samme, når man ser lidt ud i fremtiden. Nemlig en årlig merudgift på en halv milliard kroner og 100 nye job.

Afgift svækker økonomi
Hos Københavns Lufthavne er adm. direktør Niels Boserup tilfreds med, at rapporten fastslår, at passagerafgiften svækker lufthavnens økonomi, og at den risikerer at udhule Københavns Lufthavns status som trafikknudepunkt. Til gengæld mener han, at den nye rapport undervurderer de økonomiske gevinster.

»Skatteministeriet vurderer, at den samlede trafik vil vokse med 4 procent. Det er efter vores vurdering et absolut minimum. Potentialet er meget større«, siger Niels Boserup med en direkte henvisning til lavprisselskabet Easyjet, som sidste år lukkede to ud af fire ruter fra København på grund af den statslige passagerafgift.

»Easyjet manglede lige nøjagtig 7 pund (78 kroner) per passager for at få ruterne til at løbe rundt«, siger Boserup.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere