0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskerne sladrer om naboens skattesnyd

Over hele landet er anmeldelser af skattesnyd vokset. De mange nye anmeldelser kommer, fordi folk har ændret holdning til skattesnyd, mener ToldSkat Fyn.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danskerne er blevet markant bedre til at sladre om naboens skattesnyd. Inden for det sidste år har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreret en syv procents stigning i anmeldelser af moms- og skattesnyd.

ToldSkat Fyn er et af de steder, der har oplevet et stigende arbejdspres på grund af de mange henvendelser.

I 2004 modtog kontoret over 500 anmeldelser, og det var en markant stigning i forhold til tidligere år.

Det går udover folk selv
Fuldmægtig Finn Fournaise fra ToldSkat Fyn tror, at de mange anmeldelser blandt andet kommer nu, fordi folk har fundet ud af, at andres snyd går ud over deres egen pengepung.

»Jeg har indtrykket af, at folks moral har ændret sig. Før var det lidt smart, hvis man kunne snyde i skat eller smugle nogle flasker sprut over grænsen, men den holdning har helt tydeligt ændret sig. Folk har ikke længere dårlig samvittighed over at melde andre, siger Finn Fournaise.

Han mener også, at de offensive kampagner som ToldSkat har kørt over hele landet, for eksempel 'Fair Play' kampagnen sidste år, har givet et skub i den rigtige retning.

»Hver gang vi kører kampagner, så kan vi mærke, at folk kommer ud af busken. Folk kan se, at vi gør noget for at stoppe snyderiet, og de kan se, at det hjælper at melde det«, siger han.

Andre skal overholde reglerne
Anmeldelserne går fra småtterier, som at naboen har købt en 'sort' hækkeklipper, og op til de mere omfattende sager med store firmaer.

Specielt små forretningsdrivende, som er sure på de kolleger, der ikke holder sig til reglerne, fylder godt i statistikken.

»Den legale kioskejer anmelder den illegale kioskejer. Hvis det går ud over den legale forretnings indtjening, så synes ejeren, at det er for galt, og så får vi en anmeldelse«, fortæller Finn Fournaise og tilføjer, at det specielt er mekaniker-, bygge- og restaurationsbranchen, der kommer mange henvendelser på.

Hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har man også oplevet generel en stigning for hele landet af anmeldelser i 2004.

/ritzau/

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere