0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Akademikerne rykker ind hos de private

For 20-30 år siden var der for en nyuddannet naturvidenskabelig kandidat ikke mange andre jobmuligheder end at blive gymnasielærer eller forsker. I dag ansætter private virksomheder akademikere som aldrig før.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 1970'erne og 1980'erne var et kandidatbevis fra geologi, geografi, idræt eller biologi i langt de fleste tilfælde en direkte billet til tjansen som lærer foran en gymnasieklasse eller forsker.

Sådan er det ikke længere.

Ifølge en ny undersøgelse fra Københavns Universitet har de private virksomheder nemlig også fået øjnene op for de naturvidenskabelige kandidater.

Mens der for eksempel i 1970'erne kun var 10 procent af de færdiguddannede biologer, der arbejdede i private virksomheder, er tallet i dag tre gange så stort. Nu bliver 32 procent af kandidaterne fra den naturvidenskabelige uddannelse indfanget af det private erhvervsliv.

Effektivitet
Tallene vækker glæde hos prodekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet og tidligere studieleder på biologi Bent Vismann.

»Kandidaterne har en række akademiske kompetencer, som gør, at de er efterspurgt mange steder i de private virksomheder lige fra bioteknologiske virksomheder til rådgivende ingeniørfirmaer. Ud over deres faglige viden kan de tilegne sig ny viden på en effektiv måde, de kan sætte sig ind i komplicerede problemstillinger, og de er velovervejede«, siger Bent Vismann og understreger, at det ikke kun gælder for kandidaterne fra biologi.

Hos Dansk Industri nikker forskningschef Charlotte Rønhof genkendende til akademikernes indtog på det private erhvervsmarked. Nu håber hun, at undersøgelsen vil få universiteterne til at indrette studierne mere efter, hvor på arbejdsmarkedet kandidaterne havner.

»Man bliver nødt til at følge noget mere med i, hvor de finder beskæftigelse«, siger Charlotte Rønhof.

Nye kompetancer
Det er dog ikke kun de færdiguddannede kandidater, der skal spores ind på virksomhederne. De skal også spores ind på kandidaterne, lyder det fra forskningspolitisk konsulent i Akademiet for De Tekniske Videnskaber (ATV) Claus Thomsen.

»En akademiker kan tilføre en virksomhed både faglige og akademiske kompetencer, så for virksomhederne gælder det om at gøre sig så attraktive for akademikere som muligt«, siger han.

Undersøgelsen fra Københavns Universitet viser desuden, at antallet af kandidater fra biologi og geografi er steget år for år.

Samtidig er antallet af arbejdsløse kandidater fra de to uddannelser stadig på godt 10 procent.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere