0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den studerende er en samfundsfjende

Lavt forbrugende studerende, der efter uddannelsen tager til udlandet og gør karriere, skader samfundsøkonomien.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med ca. 900 kroner om måneden efter faste udgifter tager Stine Brix ikke del i danskernes forbrugsfest.

Hun har kun SU'en på 4.618 kr. og nogle håndører fra uregelmæssige småjobs at leve for.

Stine Brix er ikke dyr i drift, men med sit meget lave forbrug bidrager hun ikke til samfundsøkonomien.

Og hvis hun tager til udlandet for at gøre karriere, når hun er færdig med sin samfundsvidenskabelige uddannelse ved Roskilde Universitetscenter om nogle år, vil hun alt i alt være en belastning af samfundsøkonomien.

Samfundsfjender
Sådan lyder en af konklusionerne i en analyse af de danske forbrugere, som BG Bank har udarbejdet for Politiken. Her udpeges Stine Brix og ligesindede studerende til samfundsfjender.

»Uddannelser er dyre, men det er typisk en god investering for samfundet. De færdiguddannede går ind på arbejdsmarkedet og bidrager med en god produktivitet«, siger Anne Buchardt, der er cheføkonom i BG Bank.

»I øjeblikket ser man, at mange studerende gerne vil til udlandet og arbejde, så snart de er færdige med at læse. Hvis de bliver i udlandet, går Danmark glip af resultatet af den investering, man har foretaget. Og det er skadeligt for samfundsøkonomien«.

»Det er typisk den studerende på handelshøjskolen, som går med slips og jakkesæt, men lever på en sten og har et meget lavt forbrug gennem studietiden, som vil til f.eks. USA og gøre karriere«, siger Anne Buchardt.

Flere tager afsted
Ifølge regeringens velfærdskommission tager rundt regnet 15.000 danskere hvert år til udlandet og bliver væk mindst et år. Efter seks år er 75 procent af dem ganske vist tilbage.

Men hvis det ændrer sig, så de 15.000 bliver væk, viser Velfærdskommissionens beregninger, at bundskattesatsen skal sættes fire procent op for at dække det hul, der bliver i statskassen.

»I takt med globaliseringen og internationaliseringen af uddannelserne kan udviklingen kun gå i retning af, at flere tager til udlandet, men det er usikkert, hvor meget det vil gå den vej«, siger professor i økonomi Torben M. Andersen, der er formand for Velfærdskommissionen.

Stine Brix kunne godt finde på at gøre karriere i udlandet, og hensynet til samfundsøkonomien skal i hvert fald ikke holde hende tilbage:

»Det er for snævert at kigge på den måde. Jeg yder stadig noget, hvis jeg rejser til udlandet. Det vil bare ikke gå ind i den danske økonomi, men den tyske, franske eller argentinske. Her på RUC har vi også forelæsere, der kommer fra bl.a. Indien, Brasilien og flere forskellige europæiske lande. De bidrager til vores økonomi, og det er sådan noget, der giver dynamik i verden. Det er da et plus«, siger Stine Brix.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere