0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bøder kan ikke bremse spam-strøm

Den rekordstore bøde til teleselskabet Debitel for at udsende spam vil ikke mindske mængden af uønsket post i de danske indbakker. Så længe afsenderne kan tjener millioner af kroner på spam, forsvinder den ikke, siger ekspert.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

'Free Motorola', 'Christian Dating', 'Look years younger' og lignende reklamer vil fortsætte med at dumpe ind i indbakken både på computerens e-mail-program og på mobiltelefonen.

Rekordbøden til teleselskabet Debitel for at have udsendt 48.000 spam-mail og -SMS'er vil ikke nedsætte antallet af uønskede e-mail, lyder vurderingen.

Det skyldes ikke, at bøden på 2 millioner kroner er for lille, men at 98 procent af den spam, som danskerne modtager, kommer fra udlandet.

»Jeg har stor respekt for, at man forsøger at holde danske firmaer i ørene. Men næsten al spam kommer fra steder, som er uden for kontrol, og den mulighed vil der altid være«, siger chefkonsulent Preben Andersen fra DK-Cert, der overvåger it-sikkerheden i Danmark:

»Der vil fortsat være spam i stor stil, og næste bølge bliver jo, at det for alvor begynder at komme på mobiltelefoner«.

Tidskrævende proces
Hver dag modtager danskerne gennemsnitligt 10 uønskede e-mail, og tilsammen bruger vi dagligt 19 år på at slette den. Men selv om næsten al spam bliver slettet med det samme, så tjener de, der udsender spam, styrtende med penge på det.

»Problemet er, at der jo altid er nogen, der hopper på og køber. Og hvis du sender 10 milliarder e-mail ud, og der bare er en promille, der køber, så er det alligevel en god forretning. Det er jo svimlende beløb, der bliver omsat for«, forklarer Preben Andersen:

»Selv på den spam, som vi alle sammen får, og som vi synes hænger os ud af halsen, bliver der omsat millioner nok til, at det kan betale sig«.

I 2004 vurderes det, at afsenderne af spam tjente 3,7 milliarder kroner. Og i USA mener man, at de fleste spam-afsendere har en månedlig indkomst på op mod 100.000 kroner.

Vi må leve med spam
Det er derfor håbløst at tro på, at man kan komme spam til livs, mener Preben Andersen:

»Den eneste måde, man reelt kan udrydde spam på, er ved, at der aldrig er nogen, der køber noget. Spam er noget, man bliver nødt til at lære at leve med. Og at lære at leve med det er at have nogle ordentlige værktøjer, der kan håndtere det, enten hos en selv eller hos ens udbyder«.

Spamfiltre kan hjælpe
Det er især spamfiltre hos udbyderne, der kan begrænse den spam, der når frem. Sidste efterår præsenterede Videnskabsministeriet en handlingsplan for spam, og i den blev de 12 største internetudbydere bedt om at sætte sig sammen for at udvikle et centralt filter.

I forvejen sorterer de nuværende filtre dagligt millioner af spam fra, men spam-afsenderne er næsten altid et skridt foran. Blandt andet ved konstant at ændre afsenderadresse eller ændre en lille smule i navnet på deres produkt.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere