0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sterling på islandske hænder

For den nette sum af 400 millioner kroner er lavprisselskabet Sterling overraskende blevet opkøbt af en islandsk investeringsfond. Planen er at slå Sterling sammen med lavprisselskabet Iceland Express.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

Et Sterling-fly lægger an til landing i Kastrup Lufthavn. - Arkivfoto: Thomas Borberg

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det nordiske lavprisselskab Sterling er blevet solgt for 400 millioner kroner til det islandske investeringsselskab Fons Eignarhaldsfelag.

Bag investeringsforeningen står forretningsmændene Palmi Haraldsson og Johannes Kristinsson, som er tidligere storaktionærer i Icelandair og nuværende ejere af lavprisselskabet Iceland Express Airline.

Lægges sammen til ét
Angiveligt er det planen, at de to selskaber skal lægges sammen til én større og mere konkurrencedygtig aktør på det urolige flymarked.

»Jeg tror, at ændringen i ejerskabet vil medføre en yderligere vitalisering og konsolidering af selskabet, når Iceland Express smelter sammen med Sterling«, skriver Sterlings administrerende direktør Harald Andresen ifølge Reuters i en pressemeddelelse.

Til gavn for begge
Harald Andresen siger, at Sterling, der er noteret på børsen i Oslo, allerede har indgået samarbejdsaftaler med flyselskaberne Norwegian og Fly Nordic.

Og direktøren tror, at opkøbet kommer til at gavne både Sterling og Iceland Express.

»Sterling har en stab bestående af dygtige og motiverede medarbejdere i alle led. Det er måske selskabets vigtige fortrin. Jeg er stolt af den vilje og evne til omstilling, der er blevet udvist i den pressede tid for luftfartsindustrien«, siger Harald Andresen, der efter ejerskiftet forlader Sterling og går tilbage til sin stilling som direktør i Fred. Olsen & Co. i Norge.

Nye muligheder
De nye ejere begrunder deres køb med, at de mener, at rejse- og fritidsindustrien fortsat ser lovende ud og i særlig grad for lavprisselskaberne med stadig flere rejsende, der kigger på prisen.

»Dagens fragmenterede marked giver muligheder både med hensyn til nye destinationer og servicekoncepter«, hedder det ifølge Ritzau i en pressemeddelelse fra Fons Eignarhaldsfelag.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere