Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DONG køber Københavns Energi

Olie- og naturgasselskabet DONG har opkøbt elaktiviteterne i Københavns Energi og fire kommuners aktier i Energi E2. Prisen er aftalt til 10,5 milliarder kroner.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Københavnske forbrugere af strøm kommer nu i selskab med nordsjællændere, jyder og fynboer.

Næsten alle danskere skal fremover få strøm fra det statslige energiselskab DONG.

For 10,5 milliarder kroner overtager Dong 350.000 kunder i Københavns Energi plus Københavns Kommunes aktier i selskabet Energi E2, der ejer de sjællandske kraftværker.

Penge til metro
De københavnske politikere lover borgerne mere metro, renovering af nedslidte skoler og idrætsanlæg for de mange milliarder. Samtidig skal kommunens gæld barberes ned.

Dermed smækker DONG den sidste åbne dør til det danske elmarked lige ansigtet på svenske Vattenfall. Den statsejede svenske energikæmpe har ellers forsøgt at overtrumfe DONG, bl.a. ved at overbyde DONG for at købe det jysk-fynske elsamarbejde Elsam.

Advarer om ringere service
Allerede inden Københavns Borgerrepræsentation har godkendt handelen, begynder de første advarsler mod dårligere service, som følge af handelen.

»Vi vil være sikre på, at der er et højt service for borgerne. I København er vi for eksempel hurtige med reparationer, mens vi så, at det tog lang tid at få reparationerne efter stormen den 8. januar udført i NESA's område. Det må ikke gå ud over Københavns borgere, at KE bliver solgt«, siger Sven Milthers (SF), der medlem af miljø- og forsyningsudvalget på Københavns Rådhus.

Hans holdning støttes af socialdemokratiske Winnie Berndtson, der er miljø- og forsyningsborgmester i København.

Udover, at Københavns Borgerrepræsentation skal godkende salget af Københavns Energi på et møde den 3. marts, skal Konkurrencestyrelsen også gennemgå købet. Risikoen er, at Dongs magt over det danske el- og energimarked bliver for stor.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden