0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ændringer på arbejdspladsen kan skade hjertet

Flere sygedage, indlæggelser og i værste fald hjerte-karsygdomme bliver resultatet, når arbejdspladser gennemgår større ændringer og reformer. Det viser en svensk doktorafhandling.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Helbredet bliver sat under ekstra pres, når de mange tusinde ansatte i amter og kommuner i løbet af det næste stykke tid skal gennem voldsomme ændringer på arbejdspladsen.

Forandringer i den størrelsesorden, som den kommende strukturreform vil medføre, udgør nemlig en direkte sundhedsrisiko for de ansatte.

Hjertet er i fare
En svensk doktorafhandling påviser, at store omorganisationer - så som flytning, ændringer i arbejdsopgaverne og nedskæringer eller forøgelser i personalegruppen - medfører »væsentlige og differentierede« virkninger på sundheden.

Det er særligt hjerte-karsygdomme, som rammer personer udsat for store ændringer på arbejdspladsen. Det viser afhandlingen af Hugo Westerlund fra Institut for Psykosocial Medicin, Karolinska Instituttet i Stockholm.

Flere sygemeldinger
Afhandlingen omfatter et repræsentativt udsnit af 7.000 ældre svenskere og viser en øget risiko for sygehusindlæggelse og sygemeldinger for ansatte uanset, om de bliver fyret eller forbliver på arbejdet.

For dem, som valgte en førtidspension, var der imidlertid sundhedsmæssige fordele med færre sygedage og indlæggelser, skriver Ugeskrift for Læger.

Indflydelse til medarbejderne
Den svenske undersøgelse viser også, at måden, ledelsen tackler omorganiseringerne på, i høj grad betyder noget for uroen. Og det nikker man genkendende til i det danske Arbejdsmiljøinstituttet:

»Det er helt afgørende, at medarbejderne oplever, at de er med i processen. For undersøgelsen viser, at de organisatoriske ændringer har færrest konsekvenser, når medarbejdere og medarbejderrepræsentanter deltager og har reel indflydelse«, siger seniorforsker ved AMI Vilhelm Borg til Kommunalbladet.

Usund usikkerhed
Vilhelm Borg har også kigget på engelske og amerikanske undersøgelser, der viser, hvordan medarbejdernes helbred havde det, når arbejdspladsen stod foran ændringer.

Usikkerheden førte til dårligere helbred, som viste sig ved højere sygefravær, psykiske problemer og i nogle tilfælde forhøjet blodtryk.

»Det, der stressede medarbejderne, var ubesvarede spørgsmål som: Hvor skal jeg hen? Hvilket arbejde skal jeg have? Hvor langt skal jeg flytte? Det gav, ud over en forværring af helbredet, mindre engagement og øgede tanker om at skifte job«, siger Vilhelm Borg.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere