0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskere hamstrer kontanter efter dankortgebyr

Danskerne vender dankortet ryggen og betaler kontant for deres varer for at slippe for gebyret på 50 øre, siger butikkerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Holsting Klaus,,,Politiken
Foto: Holsting Klaus,,,Politiken

Kunderne advares nu på de nye dankortterminaler mod gebyret. - Foto: Klaus Holsting

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Landet over gør forbrugerne nu alvor af deres trusler om at holde dankortet i ro i protest mod, at det siden nytår har kostet 50 øre at svinge kortet.

Kunderne hæver flere kontanter, når de køber dagligvarer, oplyser butikkerne. Desuden betaler et stigende antal kunder kontant for de små indkøb.

»Der er en helt klar tendens til, at folk hæver flere hundrede kroner oveni, hvor de tidligere købte blot på beløbet. Det gælder i særlig grad for de små handler. De kunder, der køber en kop kaffe og en croissant hos 7-Eleven, købte før på beløbet, men hæver nu et større beløb, så de slipper for at bruge dankortet så ofte«, siger Henriette Andersen, underdirektør i De Samvirkende Købmænd.

Hendes vurdering bygger på samtaler med en del af de 1.300 medlemmer, deriblandt 7-Eleven, ISO, Spar og SuperBest.

Hæver større beløb
Coop Danmark, der samler Kvickly, Irma, Fakta og Brugsen, mærker også kundernes trang til kontanter.

»Vi har forhørt os rundt om i kæderne og butikker. Folk hæver større beløb og bruger kortet knap så hyppigt«, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

Går i banken
Både Coop og brancheorganisationen Dansk Handel & Service er i gang med undersøgelser for at få klarhed over de nye handlemønstre.

»Nogle af de kæder, jeg har talt med, siger klart, at der bliver hævet over beløbet i større omgang, og at folk betaler kontant ved de små transaktioner. Det drejer sig blandt andet om en af de store dagligvarekæder og et af de store varehuse«, siger Henrik Hyltoft, erhvervspolitisk konsulent i DHS.

Poul Goldborg, informationschef i Dansk Supermarked, siger, at »kunderne fortæller, at de enten går i banken eller hæver ekstra i butikken. Så bruger de kontanterne til at betale andre steder«.

Kontanter i banken
Bankerne har da også forberedt sig på, at danskerne ville foretrække kontanter frem for dankort ved at lægge ekstra kontanter i pengeautomaterne, oplyser Finansrådet.

Og behovet er stort. I hvert fald oplyser Nordea, at banken i begyndelsen af ugen modtog 100 telefoniske henvendelser fra kunder, der spurgte til prisen på at hæve i pengeautomaterne.

Bankerne, PBS og Dankort A/S har endnu ikke lavet statistik på, hvor mange gange danskerne har betalt med dankort i 2005, og hvor store beløb de har hævet.

Eksperter i forbrugeradfærd forventer, at tendensen til at have flere kontanter på sig klinger af inden for et halvt år. »Udgiften på 50 øre er forholdsvis lav. Desuden har folk gennem dankortets levetid vænnet sig af med at gå med kontanter, og endelig er mange utrygge ved at bære store beløb på sig«, siger Søren Askegaard, professor på Syddansk Universitet.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere