0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske aktier stormede frem i 2004

Investeringsforeninger med danske aktier besatte seks af de ti bedste pladser i 2004. Men den udvikling vil næppe fortsætte, mener analysechef.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

De danske aktier klarede sig fornemt i konkurrence med udenalndske. - Arkivfoto: AP

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danske aktier gav konkurrenterne baghjul i 2004, og det har lunet godt blandt de investorer, der har placeret deres frie midler i investeringsforeninger med fokus på de hjemlige aktier.

Ud af de ti investeringsforeninger, som har givet det største afkast i det netop forgangne år, finder man således ikke mindre end seks foreninger med danske aktier.

Ingen enlig svale
Det absolut største afkast af de i alt 448 tilgængelige investeringsforeninger har Dexia Invest Dansk Small Cap Aktier præsteret. Afkastet blev på 47 procent, og at der ikke er tale om en enlig svale ses af, at foreningen over de seneste tre år nu har mere end fordoblet medlemmernes investering.

Small Cap betyder, at der er tale om investeringer i mindre og mellemstore virksomheder, og det er ikke mindst her, man i 2004 finder de største afkast. På årets top 10-liste besætter investeringsforeninger med danske Small Cap-virksomheder de første 4 pladser.

»Small Cap-aktierne har gennem de seneste år klaret sig en del bedre end de store selskaber. Herhjemme har vi i den grad oplevet den tendens, da de bedste fonde i år med et afkast mellem 40 og 47 procent alle er fonde med fokus på de små danske selskaber. Også på tre års sigt blander disse fonde sig blandt de allerbedste«, siger administrerende direktør Peter Meyer fra analysevirksomheden Morningstar.

Snart fortid
Den tendens kan dog måske vise sig snart at være fortid, mener Peter Meyer med henvisning til en ny prognose fra de europæiske fondshuse, som indgår i Morningstars seneste European Fund Trends.

»For 2005 spår mere end halvdelen nemlig, at Large Cap, altså de store virksomheder, vil klare sig bedst, mens den anden halvdel stiller sig neutrale i spørgsmålet mellem store og små selskaber. Spørgsmålet er så, om trendskiftet også slår igennem i vores egen lille andegård, der jo i de senere år har haft flere smukke svaner end andre børser«.

Dårligt it-år
I den dårlige ende af skalaen med minusser på mellem 7 og 10 procent finder man nu igen afdelingerne med it-aktier, som ellers havde et tiltrængt comeback i 2003.

Trods et godt 2003 har investorer, som fortsat sætter deres lid til it-aktierne, i løbet af de sidste tre år sat cirka halvdelen af deres investering til i afdelinger som Nordea Invest IT og Danske Invest Infrastruktur.

Mere moderat i år
Skal man tro Morningstars nyeste prognose, bliver også 2005 et positivt - om end moderat - aktieår.

»Blot 5 procent af de adspurgte fondshuse venter et negativt aktiemarked til næste år, mens alle andre spår om en mild til moderat positiv udvikling«, siger Peter Meyer.

Størst fremgang spår de i Japan, Asien og Europa, mens man skal passe på de amerikanske aktier og den amerikanske dollar.

Målt på aktieindeks topper det japanske Nikkei 225 således med en forventet stigning i 2005 på 9,3 procent i prognosen, mens de amerikanske Dow Jones og S&P 500 ligger i bunden med en forventet stigning i omegnen af 4 procent.

Ser man på brancher, peger næsten hvert tredje fondshus i Europa på telekommunikation som favoritten, mens forsyningssektoren og forbrugervarer deler pladsen som den mindst populære sektor.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu