0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

Internethandlen stiger og byder på nye muligheder. Men en række netfirmaer bryder loven. - Arkivfoto: Thomas Borberg

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Netbutikker bryder loven

Køb af varer på nettet er risikofyldt: Mange netbutikker giver for korte frister til at fortryde køb og til at klage. Forbrugerstyrelsen modtager dagligt klager fra forbrugere. Der er »mange brodne kar«, mener advokat.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En lang række virksomheder ser stort på lovgivningen, når de sælger varer på det voksende marked for internethandel. De giver ofte forkerte eller for ringe oplysninger om forbrugerens muligheder for at bytte eller klage.

Forbrugerklagenævnet modtager dagligt klager fra forbrugere, der har haft problemer med internetfirmaer.

Og efter blot at have søgt på internetsider i nogle timer fandt ekspert i forbrugerret, advokat Michael Thiesen, op mod tyve større og mindre virksomheder, der ikke oplyser korrekt om forbrugerens rettigheder.

Skriver sig ud af regler
Blandt andre husede Danske Banks netshop flere firmaer, der ikke levede op til loven.

»Det er problematisk for forbrugeren, at firmaerne skriver sig ud af de klare regler om forbrugernes rettigheder. Og det er utroligt, at man kan finde så mange brodne kar«, siger Michael Thiesen fra Heilesen og Tvermoes Advokater.

Det er typisk forbrugerens ret til at fortryde et køb inden for 14 dage og klage inden for to år, som forretningerne giver vildledende oplysninger om.

Lover ekstra fokus
Efter at være blevet bekendt med Politikens oplysninger har Danske Bank pålagt de tre netbutikker på hjemmesiden at leve op til loven.

»Vi har taget kontakt til de relevante forhandlere og sørget for, at det bliver bragt på plads. Hvis det stik imod forventning ikke sker, skal vedkommende ikke være hos os mere. Vi er ikke blevet gjort opmærksom på det før, men vi vil have ekstra fokus på det fremover«, siger underdirektør Ole Jørgensen fra Danske Bank.

Nethandel stiger
Også store virksomheder som FDB og tøjfirmaet Jardex har indtil nu givet for korte frister til at klage og returnere varer på deres hjemmesider. Begge selskaber vil hurtigst muligt rette fejlen.

De seneste år er handlen på internettet steget støt. Mens der for to år siden var 3,5 millioner betalinger over nettet, ventes tallet at ligge på omkring 14 millioner i år.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden