0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Byggesektor foreslår energimærkning af huse

Danske huse skal have en energimærkning som vi kender det fra køleskabe. Det foreslår byggesektoren, der med et nyt udspil vil halvere danskernes energiforbrug i løbet af 20 år.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ligesom køleskabe og frysere skal bygninger have en energimærkning, der viser den energimæssige ydeevne.

Det er et af de tiltag, som den samlede danske byggesektor foreslår i et udspil, der skal være med til at halvere energiforbruget i de danske bygninger inden for de næste 20 år.

Mere effektive regler
For at nå målet skal reglerne ved hushandler være mere effektive, så det lovpligtige energieftersyn gennemføres. Og så skal der satses mere på forskning og oplysning.

»Ved oplysning og rådgivning om hvordan man kan spare energi og dermed penge, kommer man et langt stykke af vejen. Ved energieftersyn klarlægges det, hvor de store energislugere er, og hvordan de kan forbedres«, siger direktøren for Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Lavenergihuse i Kolding
I dag bruges der i gennemsnit 16 liter olie per kvadratmeter til opvarmning af en bygning, men isoleringsfirmaet Rockwool og byggefirmaet Seest huse i Kolding har i fællesskab opfundet et hus, som bruger under 1 liter olie pr. kvadratmeter til opvarmning.

I byggeerhvervet undrer man sig over, at danskerne ikke gør mere for at energisikre deres bygninger. Derfor er et af forslagene i udspillet, at der skal laves en analyse af de barrierer, som holder ejerne tilbage i forhold til at investere i energibesparelser.

Vil spare 25 milliarder kroner
Udspillet er sendt til Økonomi- og erhvervsministeriet samt Videnskabsministeriet i anledning af, at regeringen inden årsskiftet skal fremlægge en handlingsplan for øget energieffektivisering og energibesparelser.

Omkring halvdelen af det samlede energiforbrug i Danmark bruges til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Det svarer til 50 milliarder kroner om året, et beløb som byggesektoren regner med at kunne halvere.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere