0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Videomaskinens exit

Salget af videomaskiner er faldet drastisk i 2004. Det tyder på, at videomaskinen på alvor er for vej ud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

Videomaskinen er på vej ud. - Arkivfoto: Jens Dresling

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Videomaskinen er på vej til at overgå i historien.

Selv om 80 procent af de danske familier har en videomaskine stående, vil de inden længe blive fortrængt af dvd-afspillere.

Det forudser brancheforeningen for leverandører af forbrugerelektronik, BFE.

»I de senste år har vi ventet på det afgørende knæk for videomaskinen. Det kommer her i 2004«, siger direktør for BFE, Allan Bugge, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Kun børnefilm på VHS
Videomaskinens kommende exit er blevet tydeliggjort det første halvår af 2004. Her blev der solgt cirka 70.000 videomaskiner imod 180.000 sidste år.

Danskerne har længe været gladere for dvd-maskiner end videomaksiner. BFE anslår, at kunderne i 2004 vil købe op mod 450.000 dvd-afspillere.

Det har konsekvenser hos den landsdækkende videoudlejningskæde, Blockbuster. De forudser, at den sidste voksne kunde forlader forretningen med et lejet VHS-bånd om cirka halvandet år.

»Til den tid vil vi kun have børnefilm på video, fordi mange børn nok stadig har en videobåndoptager på værelset«, siger direktøren for Blockbuster, Jesper Østergaard, til Jyllands-Posten.

Dvd vinder over biografer
Dvd'ens indtog har ændret vores filmvaner. En rapport fra den globale medietjeneste, Screen Digest, viser, at dvd'en også vinder over biograferne.

Europæiske familier med en dvd-maskine i hjemmet bruger flere penge på at leje og købe dvd-film end på at gå i biografen.

Screen Digest forudser, at to tredjedele af alle vesteuropæiske hjem vil have en dvd-maskine om tre år. Det tog videomaskinen næsten tyve år at komme ud i den samme andel hjem.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere