0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mærsk får ikke netadressen mærsk.dk

En privatperson og ikke gigantfirmaet A.P. Møller - Mærsk får internetadressen www.mærsk.dk. Det har en lodtrækning om de nye domænenavne med æ, ø og å afgjort. A.P. Møller - Mærsk vil klage over afgørelsen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmarks største firma A.P. Møller - Mærsk får ikke den oplagte netadresse www.mærsk.dk.

Den har en privatperson med efternavnet Mærsk vundet retten til ved en lodtrækning. Lodtrækningen skulle fordele alle de netadresser med æ, ø og å som flere personer har bedt om.

Hos A.P. Møller - Mærsk er man utilfredse.

»Problemer i forbindelse med tildeling af domænenavne er ikke noget nyt, men at man skal være afhængig af simpel lodtrækning, når det handler om stærkt indarbejdede firmanavne, virker urimeligt«, siger informationschef hos A.P. Møller - Mærsk, Jette Clausen, til dagbladet Børsen. Hun fortsætter:

»Heldigvis benytter vores udenlandske kunder sjældent æ, ø og å, for de findes ikke på deres pc'er. Alligevel er vi da kede af situationen, for vi mener, at de navne tilhører os. Men vi kan ikke gøre andet end at følge de normale klageinstanser i den sammenhæng.«

Tid til klager
DK-Hostmaster er forberedt på en stribe klager og har derfor besluttet, at vindere af en æ,ø og å-netadresse ikke må tage adresserne i brug de første to måneder. En sag kan dog hurtigt tage mindst fire måneder at få afgjort.

Det er ikke første gang Mærsk kæmper om netadresser. Firmaet har tidligere forsøgt at vriste netadresser, der lignede firmaets navn fra en dansk studerende. Også han hedder Mærsk til efternavn. Hans hjemmesider indeholdt pornografi.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere