0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arbejdsløsheden har stabiliseret sig

Arbejdsløsheden er faldet med 2.500 personer over de seneste to måneder. Venstre siger, at udviklingen passer med regeringens forventning. Ekspert konstaterer, at tallet dækker over, at flere er i aktivering.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det gennemsnitlige antal ledige faldt i februar med 600 personer i forhold til måneden før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Venstre glæder sig, og en senioranalytiker ser tegn på, at arbejdsløsheden har stabiliseret sig.

6,5 procent arbejdsløse
Gennemsnitligt faldt antallet af ledige fra 182.600 i januar til 182.000. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 6,5 procent af arbejdsstyrken.

Den sæsonkorrigerede ledighed nåede i december det højeste niveau siden maj 1998, men er nu faldet med 2.500 personer over de seneste to måneder.

I forhold til februar sidste år er den faktiske ledighed steget med 22.400 fuldtidspersoner til nu 197.500 personer, oplyser Danmarks Statistik.

V glæder sig over nye tal
De nye tal vækker tilfredshed hos Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen. Han påpeger, at arbejdsløsheden følger det mønster, som regeringen har forudsat, med en stabilisering efter nytår og derefter et fald.

Ifølge Kristian Jensen viser den svagt faldende ledighed i februar, at forårspakken var velvalgt og rigtigt timet.

»Venstre har hele tiden sagt, at opsvinget ville komme. Nu ser vi, at udviklingen er præcis, som regeringen har forventet, nemlig at opsvinget er i gang, og ledigheden ville begynde at falde i begyndelsen af 2004«, siger Kristian Jensen til Ritzau.

Forårspakke vil hjælpe
Han mener, at der er brug for et 'skub' i den rigtige retning, og at det skub vil komme fra forårspakken.

»Skattelettelser, fremrykning af offentlige investeringer og en ekstra indsats inden for efteruddannelse er de rigtige virkemidler til at hjælpe opsvinget på vej og skabe flere arbejdspladser«, siger Kristian Jensen.

Ekspert: Intet fald
Ifølge senioranalytiker Steen Bocian, Danske Bank, er der dog reelt ikke tale om et fald i ledighed, men snarere en lille stigning, hvis man medregner et sæsonkorrigeret tal for personer i aktivering.

Bankens beregninger viser, at dette tal er steget med 1.300 personer mellem januar og februar - og dermed bliver færre ledige faktisk til lidt flere.

Glæde over tendens til stabilisering
»Men vi må glæde os over, at vi ser en tendens til stabilisering. Efter at ledigheden steg kraftigt i løbet af 2003, har vi nu haft tre måneder i træk med rimeligt stabile tal«, siger Steen Bocian til Ritzau.

Han mener dermed, at man kan være ved at nå toppen for antallet af ledige, omend tallet i den nærmeste fremtid fortsat kan komme til at stige lidt.

Tal vender måske til sommer
»Vi skal nok hen til juni, juli og august, før vi for alvor ser tallene vende. Der går altid noget tid, før en vending i den økonomiske udvikling slår igennem i form af, at virksomhederne ansætter nye medarbejdere«, siger Steen Bocian.

Han mener dog, at de seneste BNP-tal har vist tegn på en bedring af den økonomiske situation, og dette forventes at fortsætte, hvilket i løbet af året så vil slå igennem som pænere ledighedstal.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere