0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Euro Disney kæmper mod konkurs

Slunkne besøgstal og svulmende gæld gør det mindre sjovt at være Europas største forlystelsespark. Euro Disney har to måneder til at udtænke en plan, der skal redde firmaet fra konkurs.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Turisterne stævner uden om forlystelserne i Euro Disney, der ikke skal kalkulere med penge fra moderselskabet i USA. - Arkivfoto: Kurt Hardi

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Egentlig skulle det være en fornøjelig tjans at være ansat som Mickey Mouse og Anders And i parisiske Euro Disney. Men lige nu må de ansatte i de kæmpemæssige plysfigurer svede i mere end én forstand.

Deres arbejdsplads, der er Europas største forlystelsespark, balancerer nemlig på randen af fallit.

Lån på 16 milliarder kroner
Kreditorerne har netop givet parken to måneder mere til at udtænke en plan for, hvordan parken skal overleve og afbetale sine samlede lån på over 16 milliarder kroner. I første omgang handler det om en tilbagebetaling på 1,25 milliarder kroner inden juni.

Ellers må virksomheden formentlig erklære sig konkurs.

I fjor faldt omsætningen over to procent til knap otte milliarder kroner. Forklaringen på parkens økonomiske uføre er især, at tilstrømningen af turister er sløj. Samtidig har parken tabt penge på åbningen i 2002 af endnu en park ved siden af den oprindelige.

Siden Euro Disney første gang afslørede sine problemer i august sidste år, har aktien mistet 26 procent af sin værdi.

Oliepenge fra prins
Det har heller ikke hjulpet, at Euro Disney har fået Saudi-Arabiens prins al-Walid bin Talal bin Abdul Aziz til at kaste oliepenge ind i forlystelsesparken, som prinsen i dag ejer 16 procent af.

Meget tyder derfor på, at Euro Disney vil ende med at ryste raslebøssen hos moderselskabet The Walt Disney Company i Los Angeles, der ejer 39 procent.

»Hvis Euro Disney går konkurs, vil det være ret flovt for moderselskabet«, mener Kilian de Kertanguy fra investeringsselskabet Cholet-Dupont Gestion i Paris til nyhedsbureauet Bloomberg.

Ingen penge fra moderkoncern
Men Euro Disney skal ikke være alt for sikker på, at der er penge at hente dér.

I flere måneder er Disney-koncernen selv blevet ramt af den ene krise efter den anden. Senest har kabelselskabet Comcast forsøgt at overtage koncernen i et fjendtligt opkøb.

Fejden om aktierne sker samtidig med, at Disneys bestyrelse har undsagt koncernchef Michael Eisner og tidligere på måneden fratog ham posten som bestyrelsesformand.

Enerådig koncernchef
Eisner, der har været Andebys ukronede hoved siden 1984, kan ellers i høj grad tage æren for Disneys økonomiske comeback op gennem 1990'erne.

Men flere har kritiseret ham for at være for enerådig. Hans skarpeste kritiker er grundlægger Walt Disneys nevø Roy Disney, der fortsat forsøger at få vippet Eisner af pinden.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere