0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arla beder om arbejdsro

Arlas bestyrelsesformand undrer sig over, at erhvervsminister Bendt Bendtsen nu vil gribe ind og forlange, at Arla skal betale landmændene indmeldelsesbeløb tilbage, hvis de bryder deres kontrakt. »Vi er i fuld gang med processen og beder om lidt tid og ro«, siger Knud Erik Jensen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

Også formanden for de Danske Mælkeproducenter beder ministeren om at blande sig uden om. - Foto: Jens Dresling

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Formanden for mejeriselskabet Arla Foods, Knud Erik Jensen, er bekymret og forundret over erhvervsminister Bendt Bendtsens (K) varsler om indgreb over for selskabet for at stække mejerigiganten.

Erhvervsministeren vil bl.a have, at Arla ikke længere kan beholde indmeldelsesgebyrerne fra mælkeleverandørerne, hvis de forlader selskabet, men skal betale dem betale til landmanden. Desuden vil ministeren sørge for, at Arla ikke kan stavnsbinde mælkeproducenterne med lange opsigelsesfrister, og Bendtsen vil også se kritisk på de beløb, som Arla opkræver fra mælkeproducenter, der bryder kontrakten i utide.

»Vi er allerede i fuld gang i Arla med processen. Men det er nødvendigt, at ministeren giver os lidt tid og ro. Vi arbejder allerede med planer om at sætte kapital på navnet hos andelshaverne i form af ansvarlig kapital, som man så kan tage med sig ud af selskabet, hvis man forlader det. Det skal først behandles af såvel vores repræsentantskab som af vores bestyrelse. Men vi håber, at det kan falde på plads på repræsentantskabsmøde i juni«, siger Knud Erik Jensen til Ritzau.

Bestyrelsen kan ændre bindingsperioderne
Et andet kritikpunkt fra ministeren er de lange kontrakt- og bindingsperioder på 25 måneder for de økologiske mælkeproducenter, som derved har svært ved at forlade Arla, hvis de ønsker at indgå kontrakt med et mindre økologisk mejeri. Til sammenligning har de traditionelle mælkeleverandører kun bindingsperioder i øjeblikket på mellem fire og 16 måneder.

»Når det gælder bindingsperioderne så er det noget, der er lettere at ændre, fordi der ikke er tale om vedtægter, men om kontraktforhold, som kun skal godkendes af bestyrelsen«, siger Knud Erik Jensen.

Også formanden for de Danske Mælkeproducenter, Peder Mouritzen, mener, at regeringen skal blande sig udenom og overlade ændringerne til andelshaverne i Arla.

»Vi har selv vedtaget vedtægterne i vort andelsselskab, og det skal regeringen ikke blande sig i. Der er nogle forpligtigelser ved at være med i selskabet Arla, og det er der nødt til at være«, siger han til DR Syd.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere