0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Billig sprut stopper boom i grænsehandel

Succesen med afgiftslettelsen på spiritus og cigaretter er udtalt. Ophævelsen af den såkaldte 24-timers regel kan dårligt registreres ved den dansk-tyske grænse, hvor salget er stabilt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danskerne valfarter ikke til Tyskland for at købe billig sprut , selv om man ikke længere skal opholde sig i Tyskland i 24 timer for at få varerne med hjem. - Foto: Find Clausen

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Regeringens omdiskuterede nedsættelse af afgifterne på spiritus og cigaretter har virket efter hensigten.

Den frygtede eksplosion i grænsehandelen efter afskaffelsen af den forkætrede 24-timers regel 1. januar i år er fuldstændig udeblevet, lyder det fra både Institut for Grænseregionsforskning og Told & Skat Sydjylland.

»Trafikken ved grænsen til Tyskland er stort set uændret. Vi har heller ikke set noget til den midlertidige ophobning, som nogen ellers havde forudset i de første uger, efter at salget blev gjort frit«, siger fuldmægtig i smuglerikontrollen ved Told & Skat Sydjylland Henrik Lüth.

Antiklimaks
Den udeblevne storm på grænsen må betegnes som lidt af et antiklimaks, i betragtning af at en bevarelse af 24-timers reglen i flere årtier fra politisk hold har været udråbt som den afgørende forpost i kampen for at bevare det danske velfærdssamfund.

Gennem de senere år har afgiftsstigninger i Tyskland imidlertid indsnævret prisforskellen - ikke mindst når det gælder benzin og cigaretter - og med afgiftslettelserne i Danmark 1. oktober forsvandt den sidste afgørende motivation, når det gælder de traditionelle grænsehandelsvarer.

Samme som altid
»Hvis det ikke havde været for afgiftsnedsættelsen 1. oktober, ville vi have set et væsentligt større rush på grænsen. Spiritus er stadig billigere på den tyske side. Men forskellen er ikke længere så stor. Så jeg vil helt klart sige, at afgiftslettelserne har virket efter hensigten«, siger lektor Susanne Bygvrå, Institut for Grænseregionsforskning.

Den uændrede trafik ved grænsen kommer ikke som en overraskelse for Told & Skat Sydjylland.

»Det er vores opfattelse, at det i vid udstrækning er de samme, der krydser grænsen i dag som tidligere. Og de drikker jo ikke mere, fordi de kan hente større mængder. Selvfølgelig er det muligt, at der er kommet et nyt publikum. Nemlig dem, der ikke tidligere ville risikere at blive stoppet. Men det er formentlig et helt marginalt antal«, siger Henrik Lüth.

Den opfattelse bliver delt af Susanne Bygvrå.

»Der vil nok komme nogle til, som ikke er vant til at tage turen. Som lige vil prøve det. Men generelt tror jeg ikke, at de køber fuld ration. Det er trods alt mange penge at have bundet i et lager af spiritus. Måske vil vi se en lille vækst først på året, men så køber de måske ikke spiritus næste gang, de handler i Tyskland«.

Salg fordoblet i Danmark
At danskerne lige så gerne køber deres spiritus i Danmark efter afgiftslettelserne kan også ses på meldingerne fra den danske detailhandel. Således beretter Dansk Supermarked, at salget af spiritus er fordoblet i fjerde kvartal sidste år sammenlignet med samme kvartal 2002. I Coop Danmarks butikker er der tale om en stigning på 50 procent.

Ophævelsen af 24-timers reglen betyder dog ikke, at der er helt frit slag. Således er det fortsat kun tilladt at indføre spiritus og cigaretter til eget brug. Det samme gælder i øvrigt øl og sodavand.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere