0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Marcus Schmidt gennemroder en skraldespand i håb om at finde gamle indkøbssedler. Denne form for spionage af privatlivet kan give butikker vigtigere viden om, hvordan de skal angribe vores indkøbsvaner. Foto: Peter Hove Olesen

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Penge i at tjekke skraldeposer

Vores affald afslører, hvem vi er som forbrugere. Derfor risikerer vi fremover, at vores skraldeposer bliver endevendt af analysefirmaer, der kan sælge oplysningerne til industrien.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et øjeblik glemmer butikskunderne tilbuddet på pyntegran til fordel for herren på alle fire, der kravler rundt på Føtex' parkeringsplads.

Manden triller med indkøbsvognene for at se, om der skulle gemme sig noget spændende under hjulene. Pludselig retter han sig op og griber sine sorte gummihandsker.

»Og så prøver vi skraldespanden. Det her er selvfølgelig en blandet fornøjelse, men jeg ser det som reel forskning«, siger Marcus Schmidt.

Leder efter brugte indkøbssedler
Det er han langtfra ene om. Marcus Schmidt er lektor og forsker i markedsanalyse på Handelshøjskolen i København og er på udkig efter brugte indkøbssedler, som kunderne har smidt ud. Den type undersøgelser vinder frem både i Danmark og i udlandet, fordi traditionelle rundringninger og spørgeskemaer ofte giver for uklare resultater.

»Man kan kun få et realistisk billede, hvis man selv sporer sig frem til folks forbrug. Dels er de gamle undersøgelsesmetoder slidte. Folk er simpelthen trætte af at blive ringet op«, forklarer Marcus Schmidt.

»Og dels svarer mange ikke ærligt. Enten fordi de ikke ønsker det - for eksempel, hvis det gælder forbruget af kondomer, porno, spiritus og piller. Eller fordi de ikke kan huske deres forbrug«, siger forskeren og roder videre.

»Se bare! Her har vi en indkøbsseddel fra en typisk småbørnsfamilie: bleer, færdiglavede retter. Godt shampoo. Og her er én af dem, som producenterne virkelig kan bruge til noget: Kohberg rugbrød, Ferrero Rocher chokolade, Steff Houlberg pølser. En mærkebevidst forbruger«, siger Marcus Schmidt.

Resultater i lærebog
I løbet af de seneste par måneder har forskeren indsamlet over 700 indkøbssedler. Papirlapperne skal bruges i en analyse af vores forbrug og bevidsthed om mærkevarer, og konklusionerne skal bruges i en ny amerikansk lærebog om markedsanalyse til universitetsstuderende.

Marcus Schmidt erkender, at det kan være ganske vanskeligt - nærmest umuligt - at gøre den type undersøgelser repræsentative og statistisk sikre.

»Men det giver trods alt et klarere billede, end hvis folk selv skal fortælle, hvad de køber. Desuden er det vigtigt, at forbrugerne ikke ved, at man undersøger dem. Det får dem nemlig til - bevidst eller ubevidst - at ændre adfærd«, siger Marcus Schmidt, der forudser, at flere analysefirmaer fremover vil tage gummihandskerne på.

»For eksempel kan man lave en aftale med et renovationsfirma og undersøge 200 skraldespande i en afgrænset periode«.

Ideen er velkendt i USA. På universitetet i den amerikanske stat Arizona har den amerikanske arkæolog, dr. William Rathje kørt skraldeprojektet The Garbage Project siden begyndelsen af 1970'erne.

Skrald lyver aldrig
Forskerholdet har undersøgt forbrugernes adfærd ved at gennemrode over 25.000 amerikanske skraldeposer fra private husholdninger og kravlet rundt på lossepladser over store dele af USA for at analysere frosne prøver af flere tusinde ton affald.

Formålet med projektet, der blev afsluttet i fjor, var blandt andet at undersøge sammenhænge mellem miljøproblemer og amerikanernes smid ud-mentalitet. Men også virksomheder er rasende interesseret i den slags analyser, fordi skrald aldrig lyver.

Blandt andet har firmaet Heinz sponseret et projekt fra William Rathje, der kortlagde brugen af babymad. På samme måde som oldtidens møddinger er guf for arkæologer, afslører affaldsposen vores forbrugsmønster. Og Marcus Schmidt er ikke i tvivl om, at de snavsede undersøgelser også kommer til Danmark:

»Affaldsindsamling er et nyt fænomen i USA, så der vil nok gå ti år, før det bliver udbredt herhjemme. kommer hertil. Men det sker«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden