0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frygt for aktivering får ledige i job

Bevidstheden om, at aktiveringen ligger og lurer forude, skaffer flere i job end selve aktiveringen, viser en ny undersøgelse.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når første dag i aktivering nærmer sig faretruende på kalenderen, stiger mange lediges evne til at finde et job. Det er paradoksalt nok derfor ikke selve aktiveringen, der får flest folk i arbejde, men udsigten til at blive aktiveret.

Det viser en ny undersøgelse, som to økonomer fra Aarhus Universitetet har lavet baseret på tal fra cirka 200.000 ledige.

Skræmmeeffekten
Undersøgelsen dokumenterer, at selv om chancen for at få et job falder måned for måned, stiger folks evne til at finde et job meget kraftigt, lige inden aktiveringsperioden træder i kraft efter et års ledighed. Det skyldes den såkaldte motivationseffekt - eller slet og ret: skræmmeeffekten.

»Det er især de stærke ledige, som, hvis de bliver presset lidt med udsigt til aktivering, godt kan finde et job selv, i stedet for at tage den lidt mere med ro og måske tage en lang sommerferie«, siger den ene af forskerne bag rapporten lektor Michael Svarer.

Kan bruges bevidst
Han mener, at undersøgelsen kan give dem, som skal hjælpe ledige tilbage i arbejde - kommunerne og arbejdsformidlingen - et fingerpeg om, at aktivering kan bruges bevidst til at skubbe folk i gang igen.

»Man skal selvfølgelig ikke straffe dem, der ligger ned. Men man skal samtidig sikre sig, at folk ikke udnytter systemet. Derfor vil det være effektivt i højere grad at sige til folk, der ikke har fået et job inden for et halvt år, at 'vi har et dejligt projekt her i Rold Skov, hvor der er noget plast, der skal samles op'«, siger Michael Svarer.

AF kender fænomenet
Regionschef i Storkøbenhavns Arbejdsformidling Birger Stein Christensen har ikke læst undersøgelsen og vil derfor ikke kommentere de konkrete konklusioner. Men han forklarer, at motivationseffekten ikke er et ukendt fænomen på arbejdsformidlingen.

»Nogle vælger at tage en uddannelse på SU, når aktiveringen nærmer sig - eller det kan det være aktiveringen, som er med til, at folk får øjnene op for at søge mere bredt«, forklarer han.

Fra 1. januar 2003 behøver ledige over 30 år ikke sige ja til aktivering det første år - for unge under 30 år er det kun det første halve år. I stedet skal den ledige til møde med arbejdsformidlingen eller kommunen mindst fire gange om året, hvor det tidligere var nok med et enkelt møde.

Samtaler flytter noget
Birger Stein Christensen erkender, at motivationseffekten sandsynligvis ville få folk lidt tidligere i arbejde, hvis aktiveringen trådte i kraft før, men han mener, at kontaktforløbene kan være med til at skabe samme effekt.

»Alene det, at man skal til en samtale om sin situation gør, at man får kigget op og set sig om efter nogle muligheder på eget initiativ«, forklarer han.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere