0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Metroen har økonomiske problemer - igen

Der er ikke afsat penge til nye metroskinner, -signaler eller tog de næste mange år. Desuden vil det tage dobbelt så lang tid at betale gælden tilbage. Ørestadsselskabet afviser, at økonomien er usund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Viemose Kåre
Foto: Viemose Kåre

Københavnerne er ikke så flittige til at tage metroen som først antaget. Det bidrager til at forværre økonomien i Ørestadsselskabet. - Foto: Kåre Viesmose

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Økonomien i Ørestadsselskabet, der står bag den københavnske metro, er dårligere end nogensinde.
Ifølge Berlingske Tidende vil selskabet om kort tid meddele, at de økonomiske forudsigelser ikke holder igen i år.

Derfor vil metrogælden på de 13,3 milliarder først være tilbagebetalt om 40 år ifølge Berlingske Tidendes tal. Det er dobbelt så lang tid som metroens administrerende direktør Anne Grethe Foss tilbage i 1999 sagde, at det ville tage.

Ørestadsselskabet har heller ikke budgetteret med udgifter til nye tog, skinner eller signaler de næste mange år.
Det fremgår af et svar til Folketinget fra trafikminister Flemming Hansen (K).

»Re- og nyinvesteringer indgår ikke i lovgrundlaget for Ørestad og Metro eller i aktstykker. Derfor indgår disse ikke i Ørestadsselskabets langtidsbudget«, skriver trafikministeren til Folketinget.

Ørestadsselskabets administrerende direktør Anne Grethe Foss bekræfter, at der ikke er budgetteret med hverken nye tog, skinner eller signaler, men hun mener ikke, at det vil få den store betydning for selskabets økonomi.

»Vi har prøvet at se, hvad det vil betyde, og det kan nemt holdes inden for lånerammen. Det giver nok et par års længere tilbagebetalingstid, men det er ikke noget der vælter budgettet«, siger Anne Grethe Foss til Ritzau.

Skandaløs budgetlægning
SF's trafikordfører, Margrete Auken, er dog ikke tilfreds med trafikministerens svar. Ifølge hende er Ørestadsselskabets budgetlægning "skandaløs".

»Hvad er det for noget med at de siger, at det ikke står i loven. Der står heller ikke, at man ikke skal betale lønninger og skat. Selvfølgelig skal de sætte penge af til nye tog, skinner og elektronik«, siger Margrethe Auken.

Margrethe Auken vil kræve svar på, hvorfor der ikke er budgetteret med nye investeringer i den københavnske metro.

Passagerer svigter
De økonomiske problemer i forbindelse med metroen skyldes ikke kun, at metroen er blevet dobbelt så dyr siden den første budgetlægning.

Ørestadsselskabet har også været nødsaget til at nedjustere passagerantallet med 15 procent. Således er tallet nedskrevet fra 3 millioner til 2,55 millioner passagerer om måneden.

Økonomien er fornuftig
Metroens administrerende direktør mener dog ikke, at der er grund til bekymring. Ifølge Anne Grethe Foss ser økonomien bag metroen "fornuftig" ud. Hun mener, at det vil tage omkring 30 år at tilbagebetale gælden.

»Vi har for en måned siden bebudet, at vi nedjusterer passagerprognoserne, men det vil kun betyde, at tilbagebetalingstiden forlænges med 1-2 år mere«, siger Anne Grethe Foss.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere