0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forbrugerrådet advarer mod mobilmaster

Forbrugerrådet og Kræftens Bekæmpelse beder Folketinget om at holde mobilmaster væk fra skoler og børnehaver.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Får jeg kræft af at tale i min mobiltelefon? Eller bliver mine børn syge, ved at vi bor i en ejendom med en mobilantenne på gavlen? Usikre, bekymrede, bange eller angste danskere vil have svar på risikoen for at blive syge af strålerne fra nettet af antenner, der betjener landets mobiltelefoner.

»Vi får et væld af opringninger fra bekymrede mennesker, der bor i nærheden af disse telemaster«, siger overlæge Jørgen H. Olsen, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse. Han registrerer, at stadig flere danskere kontakter Kræftens Bekæmpelse i bekymring over, hvad antennerne betyder for deres helbred.

Overalt på hustagene eller master sender godt 3.000 mobilantenner elektromagnetiske stråler ud over gader og stræder. Og med de nye mobiltelefoner - de såkaldte 3G-mobiltelefoner - der kan sende og modtage levende billeder, sætter telefonselskaberne yderligere tusindvis antenner op i de større byer.

Tag usikkerheden alvorligt
Sammen med Forbrugerrådet opfordrer Kræftens Bekæmpelse folketingspolitikerne til at tage usikkerheden alvorligt. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, giver de to organisationer ret i, at telefonselskaberne skal være forsigtige med, hvor de sætter antenner op. Og for eksempel lade være med at sætte antenner op i nærheden af børnehaver og skoler. Industrien afviser kravet som ubegrundet.

Ikke blot Kræftens Bekæmpelse men også Forbrugerrådet og It- og Telestyrelsen har mærket bekymringen.

»Vi får opringninger fra ganske almindelige mennesker, der bliver bekymrede over, hvad de ser i fjernsyn og læser i aviserne«, siger Henry Galle Stech, områdeleder i It- og Telestyrelsen. Typisk er der tale om fire til seks opkald om ugen.

Mange norske henvendelser om stråling
Også i Norge kan myndighederne mærke en voksende bekymring. Ifølge den norske Dagsavisen får Statens Strålevern mellem to og ti henvendelser om dagen fra nordmænd, der er bange for at blive syge af de elektromagnetiske stråler fra antennerne i det mobile sendenet.

Det danske Forbrugerrådet har netop sendt et brev til Folketingets Sundhedsudvalg og bedt politikerne om at overveje, om man ikke kunne anlægge et princip om, at telefonselskaberne skal udvise særlig forsigtighed, når de sætter antenner op. I hvert fald så længe forskerne er uenige om antennerne eller mobiltelefonerne er sundhedsskadelige eller ej.

»Så længe mistanken er rejst, så må det være naturligt at være særligt forsigtige for eksempel ved at undlade at stille master op på børneinstitutioner. Vi er fortalere for, at så længe mistanken består, så bør det komme befolkningen til gode«, siger Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Direktør Ib Tolstrup fra Telekommunikationsindustrien i Danmark - telefonselskabernes talerør - afviser blankt Forbrugerrådets forslag.

»Forbrugerrådet er hoppet med på vognen af de bekymrede, som ikke vil tage en saglig diskussion, men som bare siger, at når vi ikke selv kan finde ud af, hvad vi skal tro på, så må vi hellere slå helt bak«, siger Ib Tolstrup. Han peger på, at telefonselskaberne har betalt milliarder af kroner til staten for at få ret til at opstille masterne til 3G-sendenettet.

»Jeg kan ikke forestille, at staten vil udbyde det, hvis det var farligt for danskerne«, siger Ib Tolstrup.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere