0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Landmænd jubler over tidlig og god høst

Der er udsigt til en tidlig og god kornhøst, så landmændene jubler med resten af befolkningen over det gode vejr.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olesen Peter Hove,,,Politiken
Foto: Olesen Peter Hove,,,Politiken
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det gode vejr er ikke kun godt for badenymfer og strandløver, også landmændene er begejstrede. Det gode vejr giver udsigt til en tidlig og god kornhøst.

Ifølge Henrik Høegh, Landsudvalget for planteavl plejer en tidlig høst at være lig med en dårlig høst, fordi der bliver for lidt tid til kerneudviklingen, men det er ikke tilfældet i år.

Fra flere steder meldes der om meget flotte kerner i maltbyg.

Det sker kun cirka hver 10. år, at landmændene oplever høst i juli måned, og i øjeblikket er man cirka 10 dage foran sammenlignet med et gennemsnitligt høstår.

Hvede i næste uge
Græsfrøene er høstet overalt, vinterbyggen er stort set også væk, og vårbyggen er netop nu på vej i mejetærskerne.

Hveden er typisk den sidste kornsort, der høstes, men den bliver der efter al sandsynlighed gået løs på i den kommende uge.

Samtidig med udsigterne til et godt høstudbytte kan landmændene glæde sig over, at udgifterne til kunstvanding har været lave i år, fordi der med passende mellemrum er kommet vand fra oven.

/ritzau/