0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rejsebranchen vil have tilsyn

Efter de seneste dages sager om tvivlsomme rejsebureauer, ønsker rejsebranchen større kontrol med bureauerne.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rejsebranchen vil have et tilsyn, der skal tjekke rejsebureauernes seriøsitet.

Det er i dag for nemt at sætte sig ned og sælge rejser - og med mange og store konkurser i branchen brænder det nu på med at finde en løsning. Det mener salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour.

Appel til erhvervsministeren
»Vi appellerer simpelthen til erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) om at gøre noget nu. Det skal være dyrere at etablere sig som rejsebureau, og der skal oprettes en instans, der får lov til at gå ind og se rejsebureauerne efter i sømmene. Det kan være en instans på tilsvarende vis, som bankerne har Finanstilsynet«, siger Stig Elling.

Hans opfordring til ministeren kommer i kølvandet på to sager om rejsebureauer på blot et par dage.

I fredags gik rejsebureauet Euroforum konkurs, og i dag skriver gratisavisen Urban om Balkan Tours, som Københavns Politis bedrageriafdeling og Rejseankenævnet advarer kunderne mod, da rejsebureauet ikke leverer den vare - flybilletter - som folk tror, de køber.

Faktisk anbefaler politiet, at folk, der føler sig snydt, begærer Balkan Tours konkurs.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere