0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Elstrid skal for landsretten

Elselskabet TRE-FOR vil hive Fredericia, Vejle og Middelfart Kommuner i retten i en principiel sag om et betalingskrav på 123 millioner kroner for andele i to kraft-værker. Selskabets direktør anklager politikerne for at være lige så skruppelløse som bolighajer og rockerbagmænd.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Kommunerne stjæler elforbrugernes penge«, lyder det uden snert af tvivl fra Finn Møller-Olsen. Han er administrerende direktør i det forbrugerejede forsyningsselskab TRE-FOR. Elselskabet har modtaget betalingskrav fra Fredericia, Vejle og Middelfart Kommuner på godt 123 millioner kroner.

Tidligere sag gav kommuner medhold
Millionerne skal dække den andel af værdierne i Skærbækværket og Fynsværket, som kommunerne mener, at de har krav på efter kommunens overdragelse af værkerne til TRE-FOR.

Men ifølge Finn Møller-Olsen har kommunerne ikke ret til så meget som en 25-øre. Værdien af værkerne blev i 1998 overdraget vederlagsfrit til TRE-FOR, ud fra den betragtning at man som kommune ikke kunne kræve betaling for noget, som forbrugerne allerede havde betalt for én gang.

Men i en voldgiftsag om et lignende tilfælde mellem Kolding Kommune og forsyningsselskabet KOE fik kommunen ret til at kræve en kraftværksandel på 22 millioner kroner af forsyningsselskabet.

Den sag gav Fredericia, Vejle og Middelfart Kommuner dollartegn i øjnene, og midt i maj sendte de et betalingskrav til TRE-FOR på henholdsvis 62, 43 og 18 millioner kroner til kommunerne. Hvis betalingen ikke var sket midt i juni, ville der løbe renter på beløbet svarende til en million kroner om måneden.

»Det er den knudrede lovgivning omkring liberaliseringen af elmarkedet, der har givet kommunerne en vis begrundelse for at få lov til at kræve penge for noget, de ikke kan dokumentere, at de nogensinde har betalt så meget som en krone for at opbygge«, siger Finn Møller-Olsen.

Forarget
Han er forarget over, at kommunerne på den måde vil suge penge ud af forbrugerne, og han anklager politikerne for at være lige så skruppelløse som bolighajer og rockerbagmænd.

TRE-FOR's bestyrelse har forsøgt at forhandle en aftale på plads med kommunerne, men de er hverken til at hugge eller stikke i. Så nu har TRE-FOR tænkt sig at låne pengene, betale regningen og samtidig fremsætte et tilbagebetalingskrav for at få den principielle sag for Vestre Landsret.

»Der er behov for at få en klar og entydig juridisk afgørelse fra de ordinære domstole. Det bliver en lang proces, men vi er klar og går gerne helt til Højesteret, hvis det skulle være«, siger TRE-FOR's administrerende direktør.

Priserne sættes i vejret
Den lignende sag fra Kolding Kommune varede fem år, og indtil TRE-FOR-sagen er afgjort, må de 123 millioner kroner findes i forbrugernes lomme.

»Vi har ikke pengene liggende, og da det er elforbrugernes penge, som kommunerne kræver, er der ikke andre til at betale end forbrugerne i det gamle kommunale forsyningsområde«, beklager Finn Møller-Olsen.

TRE-FOR hæver derfor taksten per kilowatttime med halvanden øre og det faste abonnement med 200 kroner per år hos kunderne i Fredericia, Vejle, Middelfart og Børkop.

Det var søndag ikke muligt at få fat i kommunernes forhandlingsleder, borgmester i Fredericia Kommune Uffe Steiner Jensen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere