0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsikringselskaber skal vide alt

Et enkelt glemt besøg hos lægen kan koste erstatningen fra forsikringsselskabet.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fortæl alt om dit helbred, når du tegner en forsikring for invaliditet. Ellers risikerer du at stå uden økonomisk dækning, hvis du bliver syg og ude af stand til at arbejde.

Advarslen kommer fra advokater, Forbrugerrådet og Ankenævnet for Forsikring efter en ny Højesteretsdom.

»Mange vil mene, at der er skavanker, som 'ikke rigtig er noget', og som forsikringsselskabet ikke behøver vide noget om. Men som dommen viser, er det altså udelukkende selskabets vurdering af risikoen, der tæller«, siger Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring.

Glemte at fortælle om rygskade
Nævnet behandler omkring 50 klager årligt over selskaber, der helt eller delvis afviser erstatning.

I den aktuelle sag havde kunden, der blev syg af astma, glemt at fortælle forsikringsselskabet Danica om et røntgenfoto af ryggen, der blev taget otte år, før forsikringen blev tegnet. Havde Danica kendt til undersøgelsen, ville de have opkrævet en langt højere præmie. Derfor fik kunden udbetalt langt færre penge end ventet.

I andre tilfælde nægter selskaberne helt at betale, fordi de slet ikke ville have tegnet forsikringen, hvis de havde haft oplysningen.

Folk kender ikke konsekvenserne af en forglemmelse, mener Forbrugerrådet.

»Selv den mindste fodvortebehandling skal med. Rådgivningen skal være gennemsyret af, at man hellere må fortælle for meget end for lidt. Folk skal ikke være bange for at fremstå som hypokondere«, siger jurist Anne Dehn Jeppesen.

Retssager kan ikke undgåes
Vicedirektør i selskabernes brancheorganisation, Claus Tønnesen, fastslår, at retssager ikke kan undgås, når der tegnes over 100.000 forsikringer hvert år.

»Der findes bevidste snydere og meget skødesløse kunder. Men det er vores opfattelse, at selskaberne ofte lader sagen falde, hvis hele billedet tyder på, at kunden ikke har fortiet en oplysning med vilje«, siger han.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere