0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen vil sætte skatten op

Næste år mangler finansminister Thor Pedersen (V) 1,3 mia. kr., fordi afgifterne på spiritus og cigaretter sænkes. Pengene vil regeringen skaffe ved at hæve andre skatter eller afgifter. Dansk Folkeparti siger nej.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trods skattestoppet vil regeringen hæve skatter og afgifter for at betale for de lavere afgifter på spiritus og cigaretter, som gælder fra efteråret.

Den planlagte afgiftsnedsættelse koster statskassen 1,3 mia. kr. fra næste år, og den udgift er endnu ikke finansieret.

Penge skal findes ved forhandlingerne om finansloven
Hidtil har regeringen ikke lagt op til at skaffe pengene fra andre skatter og afgifter.

Men nu går finansminister Thor Pedersen (V) efter at finde pengene i forbindelse med efterårets forhandlinger om næste års finanslov.

»Vi undersøger, om det er fremkommeligt at finde fornuftige kilder til at finansiere afgiftsnedsættelsen«, siger Thor Pedersen, der understreger, at det har han hele tiden ønsket.

Dansk Folkeparti siger nej
Men da afgiftsnedsættelserne blev aftalt med Dansk Folkeparti som led i aftalen om finansloven for i år, var det uden finansiering for 2004. Det var den gang Dansk Folkepartis opfattelse, at finansieringen var noget, regeringen måtte løse.

Den holdning har Dansk Folkeparti gentaget i forbindelse med partiets aftale med regeringen om skattelettelsen, der træder i kraft fra nytår.

»Vi ønsker ikke at medvirke til at sætte andre afgifter i vejret for at finde de penge. Vores udgangspunkt er ikke at give skattelettelser for derefter at lave afgiftsstigninger«, sagde DF-gruppeformand Kristian Thulesen Dahl i marts. Og sådan er holdningen fortsat.

'Et stop er et stop'
»Vores udgangspunkt er, at en skattelettelse er en skattelettelse, og et skattestop er et skattestop. Men vi må selvfølgelig se på regeringens forslag, når de kommer«, siger DF-næstformand Peter Skaarup.

Skattestoppet giver ellers mulighed for at finansiere afgiftsnedsættelsen ved at hæve andre skatter og afgifter. Der er nemlig en undtagelse i skattestoppet, når de lavere afgifter skyldes internationale forhold.

Afgifterne på spiritus og cigaretter sættes ned for at undgå øget grænsehandel, når den danske 24 timers regel ophører fra næste år.

DF uenig i fortolkning
Men den fortolkning af regeringens skattestop er Dansk Folkeparti ikke umiddelbart enig i.

»Undtagelsen skal kun bruges i helt ekstraordinære tilfælde«, mener Peter Skaarup.

Thor Pedersen er godt klar over, at det kan blive politisk vanskeligt at få flertal for en finansiering. Derfor figurerer afgiftsnedsættelsen som en ufinansieret skattelettelse i regeringens økonomiske prognoser. Og derfor vil han ikke lægge sig fast på, at finansieringen skal findes.

»Jeg vil ikke binde mig op på, at vi rent faktisk vil gøre det«, siger finansministeren, der derfor heller ikke vil løfte sløret for, hvilke skatter og afgifter han kan forestille sig at hæve.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere