0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

2002 var et stort strejkeår

Regeringens nedskæringer i det offentlige og trusler om indgreb på arbejdsmarkedet fik lønmodtagerne til at protestere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sjørup Thomas
Foto: Sjørup Thomas
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

110.854 mennesker nedlagde sidste år arbejdet en eller flere dage i protest. Sammenlagt smed de arbejdshandskerne 193.600 dage, og det er tre gange så mange som i 2001, viser sprit nye tal fra Danmarks Statistik.

De offentligt ansatte fører an
Overraskende fører de offentligt ansatte an. Selv om de kun er cirka halvt så mange som de privat ansatte, så står de for 42 procent af alle nedlagte arbejdsdage. I alt 80.600 dage mod blot 1.200 året før.

»Normalt ville man sige, at det var industriarbejderne der gik forrest, men det skyldes formentlig regeringens fokus på nedskæringer i det offentlige, da den kom til«, forklarer professor på RUC Steen Scheuer.

»Men det overrasker alligevel, at det samlede tal er markant højere«, siger han.

Et af de 'tungere' strejkeår
Bortset fra 1998, hvor en halv million privatansatte gik i storkonflikt, er antallet af tabte arbejdsdage sammen med året 1995 det højeste siden 1985.

Her førte Schlüter-regeringens indgreb til massive demonstrationer foran Christiansborg.

Også i 2002 spiller regeringen en stor rolle for de mange protester, mener Steen Scheuer.

»Der var jo markante politiske protester mod den borgerlige regering, der spillede hårdt ud mod arbejdsmarkedets parters ret til selv at bestemme, med deltidsloven og varsler om tværfaglige a-kasser og ophævelse af eksklusivaftalerne«.

Decentrale lønpuljer skaber konflikter
I alt var der 1.349 konflikter i 2002 - det højeste antal i den tiårs periode, som Danmarks Statistik ser på. Formentlig fordi lokale lønforhandlinger bliver stadig mere udbredt og giver anledning til mange, mindre konflikter, siger professoren.

Den udvikling kan også forklare væksten i strejkedage blandt de offentligt ansatte, som tilbage i tiden stort set aldrig nedlagde arbejdet. De kom først på banen i 1970'erne med sygeplejersker og pædagoger i front.

»For offentligt ansatte har det hidtil været mere 'gratis' at strejke, fordi truslen om afskedigelse har været mindre end i det private. Det har traditionelt været med til at begrænse folks strejkelyst, men sådan er det ikke mere«, siger Scheuer.

'Strejker er langt fra gået af mode'
Og generelt set har Danmark i sammenligning med andre lande langtfra det fredelige arbejdsmarked, som vi ynder at fremhæve ved festlige lejligheder, påpeger han:

»Der er altså stadig signifikant brug af strejke - det er langtfra gået af mode«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere