0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forbrugere snyder sig selv

Halvdelen af de danske forbrugere kender ikke købelovens overordnede regler. De smider ødelagte ting ud, der i stedet kunne byttes.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Halvdelen af de danske forbrugere kender ikke købelovens overordnede regler. De smider ødelagte ting ud, der i stedet kunne byttes.

Når foret på din nye skindjakke går i stykker, mens duften af læder stadig hænger ved den, har du ret til at klage. Det ved de danske forbrugere godt.

Men hvis skindet begynder at drysse af, så jakken til sidst ligner en syg skaldet ko, kan du brokke dig i op til to år. Det ved halvdelen af de danske forbrugere bare ikke.

Kvittering skal gemmes i to år
Hvis den skaldede ko skal byttes eller returneres, er forbrugeren nødt til at være i besiddelse af kvitteringen. Men seks ud af ti forbrugere er ikke klar over, at de rent faktisk skal gemme på den i to år.

Den nye købelov trådte i kraft i januar 2002, men en undersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har lavet for Forbrugerinformationen, tyder på, at de købelystne danskere ikke rigtig har opdaget dens eksistens. Det kommer bag på Forbrugerstyrelsen.

»Det overrasker mig, at ikke flere kender de overordnede linjer i købeloven. Men måske er jeg blevet blind af at beskæftige mig så meget med området«, fortæller Tina Morell Nielsen fra Forbrugerstyrelsen, medforfatter til bogen 'Ret og pligt som forbruger'.

De mindre linjer forstår hun godt, at danskerne ikke har sat sig ind i, for købeloven er indviklet. Men derved går de mange gange glip af deres ret.

»Mange danskere opdager nok først detaljerne i loven, når de selv kommer i problemer. Men konsekvensen af uvidenheden er, at danskerne smider mindre ting væk, de kunne have byttet. Kender man ikke reglerne, er besværet med at klage for stort, når det drejer sig om de små ting«, siger Tina Morell Nielsen.

Frivillig fortrydelse
Den manglende viden betyder dog ikke, at danskerne ikke stiller krav til butikkerne. 55 procent mener, at de har ret til at fortryde et køb og få pengene retur. Dette er imidlertid ingen ret, men et tilbud, mange forretninger giver deres kunder.

Og forbrugerne er faktisk ikke de eneste, der har fået forkert fat i reglerne. En rundspørge foretaget af De 3 Stiftstidender & JydskeVestkysten i samarbejde med Forbrugerinformationen viser, at næsten hver fjerde ekspedient tror det samme.

»Vi får mange henvendelser fra folk, der efter altid at have fået fuld fortrydelsesret, pludselig bliver nægtet den. De er overraskede over, at en købsaftale er bindende. Når rigtig mange butikker giver den ekstra service, er det, fordi folk gerne vil handle et sted, hvor man kan komme tilbage med varen. Men det er altså ikke en ret«, siger Tina Morell Nielsen.

27 procent af personerne med de laveste uddannelser tror, at man kun har ret til at klage i en eller nul måneder, hvor man faktisk kan gøre det i to år.

»En løsning kunne være at lægge loven i korte træk ind i skoleundervisningen, for eksempel i samfundsfag. Så blev man opmærksom på, at man havde rettigheder, og så kan man altid søge flere oplysninger selv«, siger Tina Morell Nielsen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere