0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bendtsen vil indføre to typer dankort

Bankerne er begyndt at vælte store dele af dankort-udgifterne over på butikkerne. Erhvervsminister Bendt Bendtsen forsøger at nå et kompromis.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danskerne skal fremover kunne vælge mellem et basis-dankort og et luksus-dankort. Basiskortet skal være gratis at bruge for både forbrugere og forretninger.

Luksuskortet vil være et chipkort med en øget grad af sikkerhed for brugeren, og det skal koste 50 øre per transaktion.

Gebyrstørrelse skal stå på bonen
Beløbet opkræves hos forbrugere af forretningerne og skal stå på kassebonen - på samme måde som prisen på plastbæreposer i supermarkederne.

Det er ifølge flere medier erhvervsminister Bendt Bendtsens (K) forslag til en løsning af den fastlåste strid om dankortet.

Bendt Bendtsen vil indkalde både detailhandlen og bankerne til møde og samtidig gå i forhandlinger med Folketingets partier.

Finansrådet: Vi har retten på vores side
»Vi deltager gerne i et møde, selv om vi allerede i dag har en aftale med Folketinget, der giver os ret til at opkræve gebyrer hos detailhandlen«, siger Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz.

Hos Dansk Handel og Service er juridisk direktør Kim Munch Lendal tilfreds med, at der kommer en dialog om dankortet.

Afgørende at det kendte dankort bevares
Han finder det afgørende, at dankortet, som vi kender det, bevares, og han erklærer sig åben over for en ny prissætning på et kommende chipkort.

Bankerne er begyndt at vælte store dele af dankort-udgifterne over på butikkerne. I takt med at butikkerne skifter gamle dankort-terminaler ud med nye, kan bankerne flytte en udgift på mellem 50 og 100 mio. kr. over på detailhandlen.

»Den regning ender hos forbrugerne. I sidste ende er der kun dem til at betale«, fastslår Kim Munch Lendal, juridisk direktør i Dansk Handel og Service.

I strid med loven
Bankernes planlagte praksis strider ifølge Socialdemokratiets erhvervsordfører Jan Trøjborg med loven om dankort og partiet opfordrer Bendt Bendtsen til hurtigst muligt at gribe ind.

Men erhvervsministeren afviser et hurtigt indgreb med henvisning til, at den planlagte praksis er et udtryk for privatretslige aftaler om betaling mellem detailhandel og banker.

Styrelsen afviser grønt lys til bankerne
»Det er vores opfattelse, at Konkurrencestyrelsen har givet tilsagn til, at vi kan opkræve betaling af butikkerne«, siger Klaus Willerslev-Olsen, vicedirektør i Finansrådet, der varetager bankernes interesse i sagen.

Men den fortolkning er forkert, fastslår Konkurrencestyrelsen, som administrerer loven.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere