0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aalborg Portland vinder appelsag ved EF-domstolen

Cementkoncernen Aalborg Portland slipper efter alt at dømme for en millionbøde for karteldannelse.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis dommerne ved EF-domstolen følger indstillingen fra generaladvokat Dámaso Ruiz-Jarabo Colomer, bliver Aalborg Portland pure frikendt og slipper dermed for at betale en bøde på 24 millioner kroner.

Indstillingen lå klar i dag, men der kan gå op til seks måneder, før domstolen tager stilling. Omkring 85 procent af alle domme ved EF-domstolen følger indstillingen fra generaladvokaten.

Glad for afgørelsen
»Vi afventer EF-domstolens endelige afgørelse. Dommen er helt i tråd med, hvad vores holdning har været hele tiden. Vi mener slet ikke, at der har været en sag, og det er der så noget, der tyder på, at generaladvokaten er enig i«, siger koncerndirektør i FLS Industries og bestyrelsesformand i Aalborg Portland, Bjarne Moltke Hansen til Ritzau.

Dom fra 2000
EU-domstolen fældede i marts 2000 dom over cementfabrikken Aalborg Portland og 41 andre europæiske cementfabrikker for ulovlig karteldannelse. Aalborg Portland blev idømt en bøde på 17 millioner kroner og inklusiv påløbne renter voksede beløbet til 24 millioner kroner. Dommen blev anket og ender altså nu sandsynligvis med frikendelse.

I 1990 solgte Aalborg Portland halvdelen af cementaktiviteten til den engelske verdensomspændende cementvirksomhed Blue Circle, og de to cementfabrikker oprettede et fælles selskab, der i 10 år varetog cementproduktionen. I 2000 købte FLS Industries aktierne tilbage.

Koncerndirektøren afviser, at omstruktureringen og handlen med den engelske virksomhed var et forsøg på at slippe fra dommen.

»I 1990 blev vi enig med den anden virksomhed om at lave en ny fælles fifty-fifty ejet virksomhed, og det er helt tilfældigt, at det blev på det tidspunkt«, siger Bjarne Moltke Hansen.

Portland gik selv til EF-Domstolen
I november 1994 pålagde EU-kommissionen Aalborg Portland og de andre fabrikker pålagt at betale 1,8 mia. kroner i bøde for at deltage i en europæisk markedsdelingsaftale.

Fabrikkerne besluttede i februar 1995 at anke kommissionens beslutning for EF-domstolen. Undervejs blev bøden nedsat og flere af de øvrige fabrikker blev ikke tiltalt.

Med i alt 25.000 sider retsakter er cementsagen den største sag, der nogensinde er blevet behandlet ved EF-domstolen. Det er en af de mest omfattende kartelsager i EU's historie.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere