0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-kommissionen vil ikke forbyde skadelig farve i laks

EU-kommissionen vil ikke forbyde, at der tilsættes sundhedsskadeligt farvestoffer til foder for at gøre laks og ørreder mere røde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

Kommissionen vil ikke forbyde, at der tilsættes sundhedsskadeligt farvestoffer til foder for at gøre laks og ørreder mere røde. - Foto: Jens Dresling

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forbrugere, der elsker ørred eller et stykke med laks, skulle måske lige tage en tur til lægen eller optikeren, for at få tjekket synet.

EU-kommissionen fastslår, at stoffet, Canthaxanthin, der tilsættes foder til opdrættede fisk, kan skade synet.

Giver rødere kød
Canthaxanthin puttes i foderet for at gøre fiskenes kød mere rødt.

Laks eller ørreder, der er opdrættet i fangenskab, får nemlig hverken rejer eller andet af det naturlige foder, som fiskene i det fri lever af, og derfor ville deres kød uden farvestoffet blive gråt og kedeligt at se på.

Grænseværdi sænkes
Men fordi stoffet er sundhedsskadeligt, vil EU-kommissionen nu sænke grænseværdien for, hvor meget farvestof, der må være i foderet.

Grænsen sættes ned fra 80 til 25 mg per kilo foder, og den beslutning er EUs forbrugerkommissær, David Byrne, glad for.

»Brugen af dette tilsætningsstof sker udelukkende af kosmetiske hensyn«, siger han.

Lidt vildledning o.k.
Men beslutningen kritiseres af Forbrugerrådet, som mener, at stoffet bør forbydes helt, og kalder farvestoffet ren og skær vildledning af forbrugerne.

»Det er slet ikke godt nok. I stedet for at vildlede meget får producenterne nu lov til at vildlede lidt mindre. En fri laks får sin farve ved at spise naturligt foder og bevæge sig op ad floder, mens de opdrættede laks får farve, fordi de ikke får naturligt foder. Farvestoffet gør det sværere for brugerne at træffe et valg, fordi de ikke kan skelne et kvalitetsprodukt fra et dårligt produkt«, siger bromatolog Gitte Gross, Forbrugerrådet.

For langsom indgriben
Hun kritiserer samtidig, at kommissionen har været meget langsom til at gribe ind over for Canthaxanthin, fordi det allerede i 1995 var kendt, at der kunne være problemer med stoffet.

Den gang sænkede et udvalg under FN's fødevareorganisation (FAO) og FNs verdenssundhedsorganisation (WHO) grænsen for, hvor meget af stoffet et menneske kan tåle.

Alt for langsom indgriben
To år senere anerkendte EU's videnskabelige komite, at der var en sammenhæng mellem Canthaxanthin og problemer med skader på synet, men først fem år senere - i 2002 - kom den med en anbefaling om at sænke grænseværdierne.

»Det er helt utroligt, at der skal gå så mange år, selvom videnskabelige vurderinger tager lang tid. Der er blevet spist mange laks i mellemtiden«, siger Gitte Gross.

Kommissionen afviser sendrægtighed
Kommissionen afviser dog, at den har været for langsom og understreger samtidig, at brugen af farvestoffer skyldes forbrugernes ønske.

»Vi ved fra industrien, at forbrugerne vil have laks, der er røde«, siger Beate Gminder, der er talsmand for forbrugerkommissæren.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter