0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DSB vraget på forkert grundlag

Trafikminister Flemming Hansen vragede DSB til fordel for Arriva, selv om passagerudviklingen så lovende ud for DSB og efterfølgende blev endnu bedre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hougaard Niels,,,Politiken
Foto: Hougaard Niels,,,Politiken
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med de seneste passagertal for de midt- og vestjyske togstrækninger i hånden kan DSB nu bevise, at statsselskabet absolut ikke var ude på tynd is, da det i december 2001 afleverede sit tilbud på togtrafikken i Midt- og Vestjylland.

Trafikminister Flemming Hansen skrottede til DSB's store vrede tilbuddet, fordi ministeriet ikke troede på den passagerudvikling, som DSB havde indregnet. Flemming Hansen afviste tilbuddet som urealistisk og foretrak tilbuddet fra engelske Arriva, selv om DSBs tilbud var billigere.

Det har kostet det statslige togselskab et trecifret millionbeløb, skriver Berlingske Tidende.

DSB overdrog lige efter nytår banerne i Midt- og Vestjylland til det britiske transportselskab Arriva.

Den tidligere socialdemokratiske trafikminister Jacob Buksti mener ikke, at de stigende passagertal på de midt- og vestjyske togstrækninger nødvendigvis giver DSB ret i, at statsbanerne burde have vundet over britiske Arriva.

Jacob Buksti vil ikke drage konsekvenser på baggrund af de seneste tal, før trafikminister Flemming Hansens (K) er kommet med en redegørelse i sagen.

»Umiddelbart forekommer det for tyndt at reagere på et tal efter en måned. Men det er da positivt, hvis det har ført til det her, og så må man jo se, hvad konsekvensen er for den diskussion, vi har om grundlaget for udlicitering. Det vil vi da interessere os meget for«, siger Jacob Buksti.

Endnu flere passagerer hos DSB
Berlingske Tidende skriver i dag, at passagerudviklingen på strækningerne i Midt- og Vestjylland i det seneste år har været endnu højere end den, DSB indregnede i sit tilbud.

Flere politikere er rystede over oplysningerne og vil nu have trafikministeren til at redegøre for, hvordan DSB kunne afvises, når udviklingen er gået som ventet af DSB.

SFs trafikordfører, Morten Homann:

»Trafikministeriet har brugt millioner af skatteyderkroner på at vælge Arriva, selv om DSB kunne have udført betjeningen både billigere og bedre. Så uprofessionel kan man ikke være. Der er ikke andre forklaringer tilbage, end at der er tale om ren ideologi - at det for enhver pris skulle være Arriva, der vandt licitationen«.

Arriva kom godt fra start
Arriva Tog A/S i Silkeborg kom i øvrigt godt fra start i sidste uge, hvor store dele af Danmark druknede i sne, skriver Børsen.

Arrivas tog kørte rettidigt på 80,5 procent af selskabets togafgange i Vest- og Midtjylland, fremgår det af Banestyrelsens opgørelse af de såkaldte regulariteter, der nu foreligger for den første af årets hele trafikuger.

Driftsdirektør Eigil Sabroe fra Banestyrelsen udtrykker tilfredshed med Arrivas indsats. Samtidig peger han på, at DSBs ringere regularitet i samme uge skal vurderes i relation til, at sneproblemerne var værst på Sjælland, hvor DSB har tyngden af sin trafik.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere