0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SAS ramt af strejkende bagagearbejdere

Strejke blandt bagagearbejdere betyder, at SAS allerede nu er ramt af aflysninger.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mange tog forgæves til Københavns Lufthavn i Kastrup søndag. SAS var ramt af en arbejdsnedlæggelse blandt koncernens bagagepersonale, og mellem kl. 17 og 18 søndag måtte SAS aflyse ikke mindre end 14 afgange til Skandinavien og det øvrige Europa.



Anni Dalsgaard fra SAS« informationsafdeling oplyste, at omkring 30 procent af flyvningerne til Skandinavien og det øvrige Europa ville blive gennemført, mens man ikke aflyste de oversøiske afgange.

Samtidig måtte de rejsende i Københavns Lufthavn se langt efter deres bagage i ankomsthallen, da flyene ikke blev tømt, som de plejer.

SAS fik ledere og piloter til at tage sig af den nødvendige bagagehåndtering. Og koncernen sendte telex ud til kontorer i hele verden, hvor man gjorde opmærksom på strejken.

Utilfredse med arbejdsmiljøet
Bagagepersonalet valgte søndag over middag at nedlægge arbejdet. De SAS-ansatte er utilfreds med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt nye arbejdsopgaver, og en ansat oplyste til Ritzau, at den nye omstrukturering betyder, at man mangler folk.

Der er aftalt møde mellem parterne mandag formiddag, men fortsætter strejken blandt bagagepersonalet mandag, vil SAS sætte flere til at håndtere bagagen, så generne for de rejsende med SAS og deres allianceselskaber i Star Alliance bliver mindst mulige.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere