0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk Supermarked fjerner tøj fra Burma

Føtex har fjernet et parti tøj fra hylderne, efter det er dokumenteret, at det er produceret i militærdiktaturet Burma.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fødevarer- og textilkæden Føtex har fjernet al tøj af mærket Kappa fra hylderne. Det sker efter, at forbrugermagasinet Tænk og Test har gjort opmærksom på, at tøjet er produceret i Burma - eller Myanmar, som landet kalder sig i dag.

Poul Guldborg, Informationschef i Dansk Supermarked, som står bag Føtex, siger, at man ikke ønsker at sympatisere med de ting, der foregår i Burma, og derfor har trukket tøjet tilbage.

Burma har den tvivlsomme ære af at være blandt de lande i verden, der har sværest ved at overholde menneskerettighederne. Ud af 14 mulige typer menneskerettighedskrænkelser begår Burma de ti. Amnesty Internationals seneste rapport om Burma fortæller grumme historier om systematiske drab, tortur og voldtægter.

Systematiske voldtægter
Kappa-tøjet fra Føtex er lavet på en af de 400 tøjfabrikker, der delvist er ejet af den burmesiske militærjunta. Dermed sammenkæder Tænk og Test tøjet med de militærfolk, som var ansvarlige for dokumenterede, systematiske voldtægter af i alt 605 piger og kvinder alene i Burmas Shanprovins mellem 1997 og 2001.

Dansk rekord i Burma-import
Det nu fjernede Kappa-tøj er blot en minimal del, af Danmarks samlede import fra Burma. Tal fra EUs Statistikbureau viser, at Danmark er det land i Europa, der importerer mest fra Burma målt pr. indbygger.

I fjor lød den danske import fra militærjuntaen på knap 150 mio. kr., en stigning på 45 procent i forhold til året før. Tendensen fortsætter i år: I første halvår er importen steget 14 procent.

Det er især import af tekstilvarer, der fylder i statistikken.

Politiken.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere