0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hug til Lomborg for dåserapport

Miljøstyrelsen kritiserer Lomborgs rapport om, at samfundet kunne spare 63 millioner kroner årligt ved ikke at indsamle dåseemballage i et retursystem, men i stedet brænde det af for at skabe energi til opvarmning.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er igen verbale hug til direktøren for Institut for Miljøvurdering, Bjørn Lomborg. Miljøstyrelsen kritiserer Lomborgs rapport om, at samfundet kunne spare 63 millioner kroner årligt ved ikke at indsamle dåseemballage i et retursystem, men i stedet brænde det af for at skabe energi til opvarmning.

Miljøstyrelsen peger på, at Bjørn Lomborg går galt i byen, fordi hans beregninger hviler på et forkert grundlag. For det første kan aluminiumsdåser ikke brænde og afgive energi, for det andet forhindrer pantsystemet svineri i naturen, og for det tredje sikrer retursystemet, at Danmark kan indfri kravene i EU's emballagedirektiv om genanvendelse.

»Efter vores opfattelse er Institut for Miljøvurdering for hurtigt ude med at kritisere det nye pantsystem for dåser. Instituttets analyser er blevet for teoretiske og kommer derfor frem til forkerte konklusioner«, siger underdirektør i Miljøstyrelsen Helge Andreasen.

Enhedslisten mener rapport er spild af penge
Enhedslisten mener, at den omstridte direktør for Institut for Miljøvurdering spilder skatteydernes penge med rapporten.

Partiet vil have miljøministeren til at svare på, hvad rapporten har kostet, og om ministeren overhovedet mener, at den kan betragtes som en miljøundersøgelse.

»Den her undersøgelse kan bruges til absolut ingenting, og jeg tvivler på, at man overhovedet kan kalde det en miljøundersøgelse. Jeg ser den som et eksempel på det, vi frygtede, da man lavede instituttet, nemlig i bedste fald overflødige undersøgelser eller i værste fald undersøgelser, der kan bruges til at underminere miljøet«, siger Enhedslistens miljøordfører, Keld Albrechtsen.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere