0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU vil ændre markedsføringslov drastisk

En revolution af markedsføringen er på vej, og giver danske virksomheder ret til at bruge gaver og rabatordninger, når de markedsfører deres produkter.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tillægsgaver som rejser, eksklusive espressomaskiner og lækker kosmetik kan snart blive en realitet for danske forbrugere. En revolution af markedsføringen er på vej, og giver danske virksomheder ret til at bruge gaver og rabatordninger, når de markedsfører deres produkter.

Lov til afstemning i november
Hidtil har det ikke været lovligt at tilbyde danske forbrugere tilgifter, med mindre disse gaver repræsenterer en ubetydelig værdi.

En del virksomheder er dog på det seneste begyndt at udfordre denne regel og har tilbudt kunder eksklusive varer som dyre radioer eller espressomaskiner i tilgift.

Den nye regel er blevet godkendt af EU-parlamentet og det danske EU-formandsskab forventer ifølge dagbladet Børsen, at loven bliver vedtaget politisk af forbruger-, forsknings- og erhvervsministrene på rådsmødet den 14. og 15. november.

Dansk Industri hilser ændrig velkommen
Udsigten til udvidelsen af markedsføringsloven vækker navnlig jubel hos Dansk Industri, DI.

»Virksomhederne kan komme til at spille på alle tangenter. Det hilser vi med glæde. Dansk erhvervsliv har altid været modstandere af specialforbuddene, som efter vores mening er ubegrundede. Forbrugerne kan selv tage stilling til disse spørgsmål«, siger Jens Bertelsen, chefkonsulent i Dansk Industri, til Børsen.

Ud over virksomhedernes mulighed for at tage et nyt redskab i markedsføringen i brug, medfører den nye lov også mulighed for at spare penge på emballage og kampagner. Disse kan nu blive udformet ens i alle europæiske lande, som med den nye lov vil være omfattet ad samme regler.

Forbrugerråd frygter forbrugere bliver snydt
Udsigten til bonusrejser, gratis-parfumer eller andre tilgifter vækker derimod ikke jubel hos Forbrugerrådet, som mener, at ændringen flytter fokus fra forbrugerne til erhvervslivet.

»Umiddelbart kan det virke som en fordel for forbrugerne, men man skal være klar over, at disse gaver får man ikke gratis. I sidste ende er det også forbrugerne, som betaler for dem«, forklarer jurist i Forbrugerrådet, Anette Høyrup, og fortsætter:

»Uanset om det er ragelse eller dyre varer, så bliver forbrugerne lokket til at købe noget, de ikke nødvendigvis har brug for. Tilgiften flytter fokus fra hovedydelsen til biydelsen. Men det ville være sjovere for forbrugerne, hvis de slap for de ekstra ting og selve varen kunne blive billigere«.

Politiken.dk

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere