0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arla anklages for at diskriminere små producenter

Flere af Arlas andelshavere kritiserer et udspil fra mejerigiganten, der kan betyde døden for de cirka 300 mælkeproducenter, der leverer under 200 liter mælk dagligt.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Hvis du ikke kan levere mindst 200 liter mælk om dagen - så bliver din mælk overhovedet ikke hentet. Hilsen Arla«. Sådan kan virkeligheden blive for cirka 300 af landets mindste mælkeproducenter, der leverer mælk til - og er andelshavere i - Arla Foods, hvis et omstridt udspil fra mejerigiganten bliver en realitet.

Grænsen i dag 50 liter
Udspillet er en del af et større idéudkast fra Arla Foods, der er sendt til diskussion hos landmændene, og som går ud på, at andelsselskabets 7.200 danske mælkeleverandører på sigt skal kunne levere mindst 200 liter mælk dagligt, for at Arla vil afhente det. I dag lyder minimumsgrænsen på 50 liter.

»Det er helt urimeligt over for de små mælkeproducenter, hvis Arla gennemfører sin idé om at hæve grænsen for, hvor meget mælk man skal producere for at få det afhentet. Det kan ramme små mælkeleverandører på deres levebrød. De er altså andelshavere i Arla, der er forpligtet til at hente deres mælk - uanset størrelse«, siger Peder Nielsen, næstformand i Dansk Familielandbrug.

Brud på andelstanken
Også Carsten Sørensen, der er formand i Brancheudvalget for økologiske mælkeproducenter, kritiserer udspillet for at være et brud på den andelstanke, som dansk landbrug er funderet på. Den, der fordrer, at både store og små har lige meget magt.

»Selv om det kun vil ramme et fåtal af de cirka 135 økologiske landmænd, der leverer mælk til Arla, hvis minimumsgrænsen hæves, er det en helt uforståelig manifestation, Arla lægger op til.

De små mælkeproducenter, der i dag ikke kan leve op til 200 liter dagligt, vil alligevel dø om få år, så hvorfor skal de trykkes ud nu? Det er et meget uheldigt signal Arla sender til sine andelshavere«, siger Carsten Sørensen.

Afviser kritikken
Hos Arla afvises kritikken med, at udspillet er et udkast til en langsigtet plan, der skal harmonisere reglerne for andelsselskabets i alt 14.000 svenske og danske mælkeproducenter.

Selv om Arla ikke kan sætte ord på, hvor lang tid »langsigtet« dækker over, understreger næstformand i Arla, Knud Erik Jensen, at 200 liter-grænsen ikke er reelt mål på nuværende tidspunkt.

»Det er hen i vejret, at denne diskussion kommer op nu. Vi har på intet tidspunkt tænkt, at 200 liters-grænsen skulle gennemføres nu. Men statistikkerne viser, at der hvert år bliver 10 procent færre mælkeproducenter, fordi bestandene bliver større og større, og den udvikling vil om få år betyde, at ingen leverandører vil blive ramt af en højere minimumsgrænse«, siger Knud Erik Jensen.

Droppede tidligere forslag
For tre år siden forsøgte det daværende MD Foods at få hævet minimumsgrænsen fra 20 til 200 liter, hvilket affødte stærke protester fra landmændene. Mejeriselskabet måtte skrotte ideen, fordi også Konkurrencestyrelsen vendte tommefingeren nedad. Minimumsgrænsen blev derefter sat på 50 liter.

Det omstridte udspil skal diskuteres i Arlas bestyrelse til august.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere