0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Feriebilleder over mobilen

Efter japansk forbillede kommer den finske telekoncern Nokia med en ny mobiltelefon med kamera.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mobiltelefonerne med kamera indbygget er det sidste nye. Knips et feriebillede af dig og familien i solskin og send det af sted til tante Agathe med det vuns. Efter japansk forbillede kommer den finske telekoncern Nokia med en ny mobiltelefon med kamera til dem, der absolut må knipse små kornede feriebilleder og sende dem af sted til den undrende omverden, familie og vennekreds som MMS-beskeder.

Danskerne sender 100.000 SMS om måneden
MMS (Multimedia Messaging Service) er det nye dyr i teleåbenbaringen, som skal afløse de små tekstbeskeder SMS, som danskerne sender mere end 100.000 af om måneden. I modsætning til SMS kan MMS'en indeholde både billeder og lyd sendt hen over de nye slags mobiltelefonisystemer - GPRS og senere UMTS.

»Hele mobiltelefonindustrien kigger fremad mod de muligheder, som MMS giver for at tjene penge«, siger Pekka Ala-Pietilä, koncerndirektør i Nokia.

Men før pengene begynder at vælte ind fra kundernes feriebilleder, så skal telefonselskaberne lige først have sat sendemasterne op og stykket resten af det teknologiske isenkram sammen, som gør, at forbrugerne kan begynde at sende feriebillederne og musik over mobiltelefonerne. Og her halter det.

Pekka Ala-Pietilä erkender, at med den økonomiske nedtur er udbygningen af sendenettene gået langsommere, end finnerne havde håbet.

Oven i kommer de massive milliardunderskud, som to af de største telefonselskaber - Vodfone og Deutsche Telekom - præsterede for nylig. Ikke just det mest befordrende klima for Nokia til at sælge flere af de nye mobiltelefoner og de sendesystemer, som koncernen også vil sælge til telefonselskaberne.

Betyder ny vækst
Men finnerne insisterer på, at datakommunikation kommer til at betyde en ny vækst for de hårdt pressede teleselskaber, hvoraf mange har sat sig i nærmest håbløs milliardgæld for at få råd til at købe de licenser, der giver dem lov til at opsætte de nye sendesystemer.

Og så er vi tilbage ved den nye Nokia 7650-mobiltelefon med minikamera, som Nokia smider på markedet i næste måned. Det er en af de første generationer af MMS-mobiltelefoner, der skal hive flere penge ud af lommerne på de europæiske forbrugere. Og forbilledet er japansk.

»På et år steg den japanske omsætning på mobildatakommunikation fra 11 procent til 20 procent i marts 2002«, siger Pekka Ala-Pietilä. Han peger på det japanske marked som billedet på udviklingen af underholdning og service til forbrugere med mobiltelefoner mellem fingrene. Også den svensk- japanske mobiltelefonproducent SonyEricsson har sendt en sådan dimmer på markedet.

Ikke noget nyt
Hverken Nokia eller SonyEricsson præsterer dog noget nyt med de nye fotomobiltelefoner. I november 2001 havde knap en fjerdedel af det japanske telefonselskab J-phones mere end 11 mio. abonnenter købt mobiltelefoner med indbygget kamera. Japanerne kastede sig f.eks. over dating med kameramobilen, hvor de kunne sende billeder af sig selv til den ukendte udkårne.

Nokia erkender dog, at hvis det nye teknologiske krimskrams skal blive til noget, så må en MMS ikke koste meget mere end et par kroner højst. En stor del af forklaringen bag SMS'ernes succes blandt teenagere er, at de koster omkring halvtreds ører stykket at sende af sted til kæresten eller kammeraten. Godt belært af WAP-fiasko gentager Nokiaspidserne igen og igen, at det godt kan tage et par år før, MMS bliver hot.

Annonce

Læs mere