0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DSB i dobbeltrolle i S-togs-sag

Det var reelt DSB, som satte en stopper for forlængelsen af S-banen til Roskilde.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var reelt DSB, som satte en stopper for forlængelsen af S-banen til Roskilde. Trafikminister Flemming Hansen (K) og partierne bag S-togs-forliget havde ikke anden mulighed end at droppe projektet, da DSB i pinsen smed oplysninger på bordet, der sprængte de økonomiske rammer for planen og samtidig såede tvivl om, hvorvidt de særlige to-strøms-S-tog overhovedet ville kunne køre på skinnerne til Roskilde.

Loven om S-banen til Roskilde skulle have været vedtaget i torsdags, så der var ingen tid til nye undersøgelser. Politikerne måtte stole på DSB's oplysninger, der på den måde fungerer som 'ekspert' for trafikpolitikerne, fordi Trafikministeriet ikke selv råder over tilstrækkelig ekspertise. Samtidig er DSB selv part i sagen. DSB har hele tiden været modstander af S-banen til Roskilde. Statsbanerne vil hellere have flere spor ud af København til fjern- og regionaltog.

Ny rapport
Transportrådet har netop udgivet en rapport om de 'statslige selskabsdannelser på transportområdet', der peger på, at selvstændiggørelsen af selskaber som DSB giver store problemer med at varetage samfundshensyn og overordnet koordinering af trafikpolitikken.

»Jeg savner et trafikministerium, som kan tage teten over for de modsatrettede interesser og skabe et beslutningsgrundlag. De enkelte interesseparter, som i denne her situation er DSB, DSB S-tog, Banestyrelsen, i fremtiden Arriva og måske nogle flere, går til politikerne med deres budskaber, og når de ikke har noget modspil fra en saglig ekspertise, så får vi situationerne, hvor politikerne hopper fra side til side«, siger sekretariatschef Susanne Krawack fra Transportrådet, der har været regeringens rådgiver om trafikplanlægning, men bliver nedlagt 1. juli som et led i regeringens sanering af råd og nævn.

Langsigtede planer
I rapporten om 'statslige selskabsdannelser' beskriver Transportrådet selvstændiggørelsen af DSB som en stor økonomisk succes. 30 procent af de administrative omkostninger er skåret væk på få år. Antallet af ansatte er reduceret med 15 procent, samtidig med at statsbanerne transporterer 20 procent flere passagerer og kører 20 procent mere på skinnerne. DSB har et klart defineret succeskriterium: at transportere flest muligt, så billigt som muligt, men samtidig sidder DSB på den ekspertise, som Trafikministeriet tidligere kunne trække på, da der kun var DSB på skinnerne.

»Jo mere Trafikministeriet bruger selskabsformen, som der kan være god grund til, jo mere kræver det af Trafikministeriet som planlægger og strateg. Den rolle påtager de sig slet ikke. Der har ikke været nogen langsigtede planer på trafikområdet i mange år«, siger Susanne Krawack.

Forløbet med S-togs-planerne, der måtte droppes, har da også gjort trafikordførerne fra Venstre og konservative nervøse. De ønsker sammen med den tidligere socialdemokratiske trafikminister Jacob Buksti, at der bliver skabt en solid modvægt til DSB.

»DSB er mere interesseret i de lange skinner end i de korte skinner. Der er mange, som har gjort sig umage for at misinformere om S-tog til Roskilde, inklusive DSB«, Jacob Buksti (S) og peger på, at S-togs-divisionen, der i øjeblikket er under DSB, efter planen skal blive et selvstændigt aktieselskab. Det tilbageværende DSB skal så koncentrere sig om regional- og fjerntrafik i Danmark.

I pinsen fortalte DSB Trafikministeriet, at leverandøren af to-strøms-tog til projekt S-tog til Roskilde ikke kunne garantere for, at togene kan overholde det maksimale akseltryk og i øvrigt sameksistere med de øvrige elektriske tog på skinnerne. De 12 nye S-tog ville desuden blive dobbelt så dyre som antaget. Regningen ville blive på 300 millioner kroner. Oplysningerne gjorde Jacob Buksti dybt frustreret.

»Indtil onsdag har der ikke været afgørende nye informationer, som betød, at projektet ikke hang sammen. Når der så i onsdags - fuldstændig uacceptabelt to-minutter-i-tolv - dukker oplysninger op om, at prisen på S- togene er det dobbelte af det, som vi hidtil har regnet med, og man samtidig ikke kan garantere, at togene kan køre, så bliver vi bragt i en situation, hvor vi må forlade os på oplysningerne«, siger Jacob Buksti. Han tilslutter sig Transportrådets anbefaling om at styrke ekspertisen i Trafikministeriet.

Al knowhow hos DSB
»Allerede i min tid som minister arbejdede vi med planer om at styrke Trafikministeriet eller en central jernbanestyrelse. Al knowhow ligger i øjeblikket hos DSB, som altså samtidig er en væsentlig aktør i markedet«, siger Jacob Buksti, der vil have partierne bag jernbaneloven til at sætte sig sammen for at sikre en styrkelse af Trafikministeriet.

Det lykkedes fredag ikke at få en kommentar fra trafikministeren.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere